Børnehjemmet Amchar Ghar, kun for piger. Jeg kunne ikke bestemme mig for hvilket billede jeg ville sætte ind, så her er bare en kombination. Historie følger.. 

Kontrast - kontrast.. Taget ud fra bagindgang til mid-day. 

Der er tid og indertid!

Mennesker der kender mig, ved at jeg aldrig rigtig har fattet det der med klokken. Jeg sover gerne en time (eller 3..) over mig, lader gerne pligter vente til aller sidste minut og løber fra sted til sted bare for at se ryggen på folk der ikke gider vente mere. Altså, det er vist noget med at jeg er født de der to uger forsent..
-Derfor skulle man så også tro, at jeg vil passe perfekt ind i Indien og tiden hernede. Men det der med tidspunkter, aftaler og hvor længe det tager, det passer slet ikke ind nogen steder, ikke engang hos mig.
Skulle mødes med featureredaktøren kl. 13. Jeg var der fem i, så jeg lige kunne tage det obligatoriske semi-trucker--bad på toilettet inden. Redaktøren var der 14.30!
Jeg skulle lige vente 10 minutter på en historie, det endte med 2 timer. Jeg aftalte at mødes med Abbas kl. 16.30 - Det blev så også lige halvanden time efter.
Det er faktisk let nok, men frustrerende for en som virkelig prøver at nå det, det der med at regne ud hvornår og hvordan. I det hele taget er tempoet i denne ellers hektiske by, et helt kapitel for sig selv.
Et godt eksempel herpå kan være togstationerne. Folk lister dovent op ad trapperne, slendrer ned mod peronnerne, for så at spurte ned til togene. Hvis de tilpassede det med et, om ikke rask, så et nogenlunde almindeligt gå-tempo, ville de slippe for at stinke som brændte popcorn i armhulerne.
Det samme gælder når jeg skal op til Hardev og Dolly. I dag løb jeg op for at høre om de kunne printe en mail for mig. En ting der derhjemme ville tage max et kvarter, med dertilhørende smøg og snak om vejret. Her tog det 2 timer. Løb op, spurgte, fik et godt svar, blev placeret foran computeren og jeg var faktisk overrasket over hvor hurtigt det hele gik i gang. Indtil computeren skulle tændes - En oldsag fra det forrige århundrede, som jeg er sikker på er fyldt med 2 små rotter der løber rundt i et hjul. Det tog en kop the's tid. Så skulle vi på nettet med et modem, det tog en forklarings tid om hvordan man laver theen. Så skulle vi åbne mailen, det tog så endnu en kop the og en delhi-kiks. Jeg kunne blive ved, men jeg holdt hovedet koldt deroppe, for de er så skide søde og vil bare alt det bedste. Det lykkedes da også at få åbnet mail, vise hvordan man åbnede en vedhæftet fil, gemte den og hvordan man så åbnede den igen, for slet ikke at tale om hvordan man tændte printeren og skiftede papir. Det endte med at jeg gav dem et lynkursus i mails. - Det lykkedes dog, og jeg sidder nu stopmæt af diverse smagsprøver fra Delhi, chai og sodavand.
Jeg orker ikke engang at fortælle om, da jeg så skulle faxe papirene til nordindien - Bare sige at det tog en time.

Jeg fik spat af Mid-day idag. Udover det med redaktøren, var det bare et hav af misforståelser og dumme bemærkninger. De satte mig til at rette en artikel, efter jeg havde plaget om at få noget at lave, blot for så at nikke og slette den. Artiklen var en gammel en, de ville bare lave en opgave for mig. Jeg måtte så prøve at forklare, at jeg kan det hele i teorien, men når jeg ikke får en skid at lave, så kommer jeg aldrig til at lære det. Jeg måtte ud på toilettet flere gange og bande over de fandens indere. Jeg ved godt at tålmodighed ikke er min stærke side, men jeg prøvede virkelig, og efter at have ventet hele dagen, lavet opgaver som jeg ligeså godt kunne ha lavet i en krydsogtværs, siddet og ventet, forgæves spurgt mig ind på hvad jeg kunne hjælpe med, drukket 10 kopper chai, røget 20 smøger og igen fået at vide jeg liiige skulle vente, slog det klik. Jeg ringede til Abbas, den eneste journalist derinde jeg har haft den fede dag med, og ved I hvad? Han havde kraftedeme researchet på nogle historier til mig, som han mente jeg kunne skrive og sende hjem. Han havde godt lugtet lunten, og sagde direkte, at jeg ikke fik noget ud af at lave features, så han syntes jeg skulle skrive lidt for mig selv. Snakker man lige om en ven i nøden eller hvad?
Blev udstyret med navne, begivenheder ud over det sædvanlige, telefonnumre og adresser, og så sagde han, at jeg skulle bare gå igang, så ville han dække min ryg og hjælpe med billeder.
For fanden da, han er en cool fyr. (Han sagde i øvrigt som det første - "Har du set forsiden i dag?")

Dagens flove griner:
På vej hen til stationen, syntes jeg at der var en mand der forfulgte mig. Han havde hele tiden sine øjne på mig, så sveden og ubehagelig ud, og blev ved med at løbe op på siden af mig. Da jeg bare fik nok efter en 800-meters løb, vendte jeg mig om og sagde "What the HELL is your problem?"
Han forstod det vist ikke, men han forstod mit tonefald. Han stak en halvtom pakke cigaretter op i hovedet på mig, pegede på min taske og igen op af vejen. Jeg havde tabt mine cigaretter og han havde løbet efter mig hele vejen, og uden at vide hvad han kunne sige, havde han bare håbet på at jeg skabte kontakten, så jeg kunne få mine cigaretter. Jeg fik fremstammet et dhanyabad og gik rødmende fra ham.

Vi var på inderdisko i nat. De spillede KUN musik fra 70-80'erne, så der blev rocket igennem af de tre meget hvide mennesker. Natten endte på altanen derhjemme, hvor en gekko pissede på min fod. For fanden da.. 

Jeg gav ingen penge til ungen, men tog et billede. Da den værste benovelse havde fortaget sig, begyndte hun dog på tiggereriet igen, denne gang tilsat en smule gråd. Det holdt dog op med det samme at køen flyttede sig, og en ny rig shaw linede op.. 

Stine fik hennatatoveret sin hånd i dag, og i anledningen af den kommende Valentinsdag, blev den lige rundet af med et hjerte på fingerspidsen.. Yndigt - Her ses hun iøvrigt i et af hendes workingoutfits - komplet indersæt! 

"Det kan godt være at vi lige er blevet kørt ned..

.. Men du skal satme stadig betale hvad der står på taxameteret!!"
Stod af ved Bandrastation i dag, efter at have været nede på en afslappende kikketur i byen. Tog den første og bedste rig shaw, og hoppede fornøjet ind med tanken om, at om 15 Rupees ville jeg være hjemme. Trafikken var, som når trafikken er værst hernede, ubeskriveligt sindsyg, og bilerne, rig shaws og taxaerne kæmpede om den lille høvl asfalt der var.
Ud på vejen med det bedste højresving, henover vejbanerne og ind i mylderet. Se, her er det jeg plejer at læne mig tilbage og bare kigge søvnigt ud på mylderet, men denne gang nåede jeg ikke engang at blinke før rig shaw, chauffør, taxameter og Sisse lå på hovedet. En eller anden skiderik med turban gad ikke vente på at vi havde drejet, så han kørte lige luks ind i os - Og bum, så lå den lille fortabte rig shaw med de tre hjul i vejret og lignede en gul mariehøne der ikke kunne komme om på fødderne igen.
Straks myldrede folk til, og uden jeg lige fattede det, så var jeg hevet ud af rig shawen og børstet af, og henvist til en ny. - Ikke en enkelt skramme, dog knækkede snøren på min taske.. Hmm, så jeg var billigt sluppet, men sgu ikke så billigt at jeg slap for at betale.
- Der stod 10 Rps på taxameteret, så jeg hev lidt misfornøjet de 9 det nu koster!!

Det har ellers været en blandet landhandel af indtryk de sidste par dage.. Vi skulle registreres i går, og Hardev og Dolly inviterede på morgenmad inden, bare lige for at hygge om os. Det var lidt af en indsigt i mange ting, da nogle spørgsmål har hobet sig op de sidste par uger.
Eks. Hvorfor er mange indiske madammer så fede?
Svaret lå i morgenmaden! Der blev disket op med Parathas, en slags pandekager, og imellem dem var der paneer, den tofulignede osteting, kartofler og gulerødder. Lyder sundt ik? Ja, men så smækker de lige et kilo smør ovenpå, serverer med hjemmelavet ymer (klumpet) med sort salt, pickleschutney og en slags mangosauce. Efter et par af dem skulle vi ha dessert (!!), som bestod af gulerødder kogt ind med mælk, ristet i smør med mandler, sukker og så serveret koldt.. Ikke den største kulinariske oplevelse, men spændende. Et glas sodavand og et glas chai (uden sukker, de har fanget os..), og så skulle der slåes mave i fire sekunder.
Dolly's mor var på besøg fra Delhi - Det var hende der lavede mad, og dermed også hendes hår der lå i maden. Hun var en kæmpe - med et traktordæk frit svævende rundt om hende, som en hulahopring der var stivnet i farten.
Så afsted i en rig shaw for at registrere os, sikke en tur, vi skulle jo skynde os, så vi tog sgu da bare motorvejen i den lille dåse tin, med ca. 80 km i timen..
Men så fik vi svar på endnu en undren, hvordan virker indisk bureaukrati? Efter den formelle præsentation overfor vores rigtige udlejer, Hardevs bror, skulle advokaten så udfylde vores papirer. Vi var ikke alle med, så de sidste navne der manglede, blev bare streget med hvidt slettelak. Så skulle vi vente en times tid, og endelig ind for at registreres.
Der var vel 30 mennesker i et rum hvor der max var plads til 5 ifølge de danske brandregler, men nu er det jo Indien. Vi fik at vide at vi skulle stille os hen og vente, så vi satte os i de fine plastikstole der var deres kontorstole. Det er meget skægt, igen det der med at der er en inder til alt. Her var der sat skilte op med betegnelserne "Scanner-mand", "Typing-mand" og midt i det hele sad der en mand bag et skrivebord og gloede. Han lignede manden de havde hyret til at gøre alt besværligt, for han sad bare med ufravigelige ro og gloede.
Så skulle vi scannes ind i computeren, så et lille webcam blev peget i vores retning og vi skulle trykke vores tommelfinger ned på et glas, så vores fingeraftryk også blev scannet med. - Det tog 30 sekunder og så var det ud - Og vente..
Jeg ved ikke hvad vi skulle vente på, men det endte med at vi gik op til Hardev og sagde at nu gik vi, og det var da bare iorden..

Men dagen i dag stod ellers bare i lørdagens tegn. Ida og jeg daffede ind til byen ved en 13-tiden. og besøgte Stine på hendes arbejde. De havde en stander ved sådan et markede, så vi shoppede lidt konvolutter, jeg købte noget kamellæder og bagefter smuttede vi ned og spiste på et restaurant, hvor menuen bestod af pizza'er med ost og spaghetti med fløde og bacon. Jeg har haft en flødemur i maven lige siden, men ingen problemer!

Lige nu høres Tv2 gennem hele lejligheden. Vi har en aftale med de indiske unge trendy venner og skal mødes med dem omkring kl. 23 på Toto's. Så ser vi hvad natten byder på..

En dagens griner:
Jeg købte en kop kolbekaffe på et pænt britisk kaffehus, og fik, kolbekaffe. -Kaffen var i en af dens slags kolber man bruger i et laboratorie, og hang og dinglede i sådan et sæt man får med den "lille kemiker", mens en lille gasbrænder som man husker fra fysiktimerne i skolen holdt den varm. Jeg ved ikke om det var en joke, eller om det virkelig var hvad de mente med ægte autentisk kolbekaffe?

Man vænner sig til det med lort op af anklerne, og jeg var altså i bad i morges.. 

En lille bøn i toget. Når man nu passerer Mumbais mest ildelugtende og dødsensforurende flod, så er det meget passende lige at folde hænderne og be en lille bøn.

Hvad siger parkeringsvagten, hvis koen har ligget der for længe? Jeg ved ikke om Frederik fik et svar.. 

"Any sex problem - Free advice" - Det ser ikke ud til at den sidste kunde var så skide tilfreds? 

Tør den røv, mester!!

Jeg troede egentlig at jeg havde set de væmmeligste ting her i byen, men som byen jo er fyldt med overraskelser, så var der en til mig igen idag.
Jeg ved ikke om jeg vil kalde den dagens griner, men jeg grinede, dels af væmmelse, dels af frustration over denne bys utrolige ligegyldighed overfor den menneskelige hygiejne, dels fordi det var så absurd.
På vej i rig shawen til stationen sad Frederik og jeg og diskuterede dagens smog, indtil en skikkelse midt på vejen fanger vores øjne. I betragtning af at smoggen virkelig hang som en tyk dyne over vejen, var der intet at tage fejl af. Det var en mand der sad og sked. Midt på vejbanen i den værste myldretid sad der en mand og sked. - Men for at det ikke skulle være løgn, så havde han fandme vand med og sad med røven helt op i hovedet på de forbikørende, og skyllede røven GRUNDIGT - Han skulle jo nødig blive beskidt.. What?
-Der var selvfølgelig ikke en inder der løftede så meget som et øjenbryn!

Det absurde og helt i hundene unormale, er bare endnu en del af hverdagen her. Senere i toget, sad jeg i kvindekupeen og nød den svalende vind. Som altid kom der en sælger, der ville ha at vi lige skulle se hans ting. Det fungerer så sådan, at kvinderne lige råber op om hvad de vil se, og får så smidt det i hovedet. Mens de kigger vader manden så rundt i vognen, smider flere ting ud til kvinderne og en gang imellem, faktisk ofte, køber de så det de har set på.
- På denne tur var det så smykker, og faktisk nogle ganske pæne af slagsen.
Ringe, øreringe, armbånd og diverse halskæder fløj gennem luften, og ramte dens forhåbentlige nye ejerkvinder med uhyggelig præcision. Det var først da jeg næsten havde fået en halskæde i nakken, at jeg vendte mig om og kiggede på manden. -Surprice, han havde ingen arme. Alligevel samlede han med største selvfølgelighed og nemhed, de fineste små smykker op, kastede nye ud, vendte og drejede rupees og kastede penge retur.
Han arbejdede med disse ting, som havde han 4 par hænder og øjne i nakken, men han havde ikke engang en arm. Utroligt. Så er der et eller andet der rykker, han kunne lige så godt sidde ved Churchgate station og tigge, som alle de andre armløse, benløse, hovedløse etc, og tjene gode penge på det (For de er ikke nærrige de indere). Men fandme nej, han havde arbejde og overskud til lige at ae en forskrækket lille pige på kinden, med hvad der lignede en skulder..

Arbejde blev der ikke så meget af. Jeg kunne ikke nå at skrive noget til søndagsredaktionen, så de spurgte om jeg ikke kunne gå ud og få ideer, for så at møde mandag kl. 13.
Hmm, jo..
Mødtes med Stine, som tog mig med på eventyr i en indisk bazar. Super morsomt sted. Bazar Vest go home - Her var alt, til fornuftige priser og nok af det.
Trætte og kvæstede tog vi toget hjem igen et par timer senere, det var en god og næsten ikke spor proppet vogn, og selvom byen stank som Roskildes festivalens mudder ved pisrenden, så preller det alligevel af en, når solen er på vej ned. Det er mærkeligt, for byen er så grim, men når solen hænger lavt og menneskerne er trætte, så er den en lille bitte smule magisk. MEN KUN LIDT!

Frederik har ikke snakket om andet end bacon siden han landede, og jeg havde fundet en pakke af det salte flæsk ved en slagter. Så aftensmaden stod på scrambled eggs og bacon - og uhmm..
(Ikke tulip, men det knaste nogen steder, lignede næsten i farven og lød ihvertfald som bacon da det stegte!)

Jeg er træt nu, har været oppe siden kl. 9 - og det er vildt for mig..

Med tænderne på plads endnu!

Min fantastiske maveinfektion har krævet endnu et offer. Udover det obligatoriske maveindhold, som kun syntes at ville ud om natten, har den nu krævet en flis af min ene fortand. Hamrede tænderne ned i kummen i går nat, og sidder nu hele tiden og leger med det der før var en fin emalje. Det er nu mærkeligt. Om dagen har jeg det faktisk fint, det er kun når solen går ned, at min mave beslutter sig for at gå amok. Har holdt indtagelsen af føde på det absolutte minimum, med et resultat af svimmelhed og hovedpine, men ligemeget hjælper det. Når solen går ned, forvandler alle mine indvolde sig til glubske hunde og raserer hinanden, hvorefter jeg så må tage tegneserierne med på toilettet og håbe på det bedste.
Det er faktisk ikke fordi jeg har det dårligt, men jeg har bare ingen kræfter. Alene det at skulle gå i bad kræver en timelang forberedelse.
Ergo kommer jeg heller ikke på arbejde, og jeg kan heller ikke tage snakken med redaktøren, og min tur til Rajasthan bliver udsat dag efter dag..

Har ellers meldt mig til et yogahold. Det starter her i næste uge, i Udaipur, og det koster ingenting. Man bor på skolen i 10 dage, og hjælper så til på det lokale hospital i fritiden, eller lægger donationer.
Læreren har 20 års erfaring, og underviser også i citar. Jeg spurgte om han kunne lære mig noget på 10 dage, og det mente han godt han kunne. (Han sælger citare, og diverse instrumenter ved siden af, så selvfølgelig kan han lære mig noget.. Hmm)

Jeg har planlagt at ramme byen, omtrent på samme tid som hinduismen byder foråret velkommen. Festen hedder Holi, og skulle være et syn for guder. (!)
Det er her at der bliver kastet med farvet pulver, så menneskerne, dyrene (endda de hellige køer..) og husene bliver fedtet ind i de flotteste farver, guld, lilla, rød osv. Udover det, er det her at kvinderne må slå deres mænd, som tak for alt det de har gjort forkert igennem året. Det kan blive ret blofigt, og det gibber alligevel lidt i en, når man tænker på hvad der så sker når festen er ovre. Den tid, den sorg..
Holi'en er over hele Maharastha, staten som Mumbai ligger i, men i Rajasthan, nabostaten, er forskellen på vinter og forår lige det mere markant, så festen er dermed også lige en tand ekstra vild. Desuden er hovedfesten i Udaipur, og har været det i nogle århundrede, så folk valfarter til fra hele nordindien.
Det eneste minus der er, ved hele dette hellige virvar af folk, farver og fæ er, at det kan være farligt for enlige hvide rejsende (Gud, det lyder som en kontaktannonce..).
Der har været eksempler på at kvinder blev overfaldet, da mændende er berusede af hash og sodavand. Jeg har den aftale med mig selv, og for at berolige familien, at jeg ikke går alene ud om natten, men finder andre hvide turister at følges med.
-Hvilket ikke skulle være et problem, da yogaskolen åbenbart vrimler med dem.

Håber jeg kommer afsted i næste uge, håber at tingene falder på plads. Både dem i min mave, men også denne semidepression over at være fanget i en by man ikke orker.

Tak for alle jeres mails, det er skønt at høre fra jer. Jeg besvarer så snart jeg kan, hvilken egentlig er hele tiden, men jeg er bare lige ikke så hooked på computeren..

Et lille grin midt i det hele..

Var nede og se på busbilletter til Rajasthan, og kom i snak med en af "busmændene". Så på nogle billeder og kunstværker fra Rajasthan og de fleste forestillede en konge med sin dronning, og så tre kvinder omkring sig. Jeg spurgte lidt til det, og fik at vide at før i tiden var det almindeligt at en mand havde tre koner. Manden skyndte sig dog lige at tilføje at sådan var det ikke i dag. I dag har de kun en kone, men hun vejede til gengæld det samme som tre..

Tager til nok til Rajasthan i næste uge. Det er der hvor elefanterne er hellige, tusind og en nat skrevet og hvor byerne er lyserøde. Vil på det indiske eventyr, nu hvor det første gik i vasken.

En elefant står forresten for held, en hest for styrke og sjovt nok står en kamel for kærlighed - Tyg lige på den..

Så er søndagen slut, og jeg skal fandme møde kl. 11! -Nød lige "stilheden" på altanen en times tid, i selskab med mad, Frederik og et par blade.. 

Aftensmad på altanen. I aften var det Palek Paneer, spinat med kanel, chili og noget tofu lignende ost på ris - Smagte fantastisk. Frederik fik favoritten - Tandoori chicken! 

Næsten inder, og så alligevel så langt fra.. Men jeg orker ikke engang at arbejde på sagen! 

Ser man til højre fra altanen, er der sørme en palme.. Men kigger man til venstre og kniber øjnene sammen, så er der hav. -Eller med den rette timing, et fly der er ved at lande.

Mit værelse set fra altanen. Jeg har en 3-mands seng, 2 skabe, en gæste seng og 2 sofaborde. Elsker at ha altan.. 

Meget stille og almindelig søndag..

Tja, der er ikke sket noget banebrydende, super spændende. Sov de obligatoriske 5 timer og stod faktisk op før vækkeuret ringede. Det var egentlig af ren og skær iver efter at komme ud og se på mennesker, men heden er for sindsyg lige nu, så bliver inde indtil her er omkring 25 grader. Istedet fik jeg tørret støv af. Det er vildt så støvet her er i denne by, og ligemeget hvor meget du tørrer af, så er du garanteret et nyt lag efter en dag. Hvis man f.eks. har en hvid t-shirt på, så er der brune striber overalt på den efter den første rig shaw tur. Når du så får den vasket, selvfølgelig af din søde rengøringsdame, så hænger hun den tørre udenfor - Og voila, så er den kronisk brun. Så der bliver sparet på hvidvasken.
Har taget lidt billeder af lejligheden, og mig, så I alle kan se hvor brun jeg er. Det er nu ikke ret vildt, da jeg går i lange bukser og langærmede det meste af tiden, bare for at undgå stirren. Meeen hvis I nu sætter jeres hvide arme op til skærmen, og så sammenligner..!

Jeg har tænkt meget de sidste par dage, og har besluttet mig for at vinke farvel til årgang 0903 på DJH. Jeg vil ikke skylle et halvt års praktik ud i vasken, da jeg kan lære meget mere derhjemme. Så det her hedder nu - et halvt års oplevelse, eller det vil sige, små tre måneder. Jeg kommer hjem i april, og så må jeg se hvad jeg gør. Så hvis der er nogen derude, der har en ledig jobstilling på et eller andet sted hvor de har brug for en rødhåret journalist, med sprudlende energi og en masse grønne sko, så sig lige til?! - Jeg er ledig fra april..

Dagens griner:
Skulle lige ned i vores, øhh, kiosk, for at hente cigaretter. Gaden er ca. 5 meter bred, men bliver benyttet flittigt af rig shaws. Der opstod dog et problem da en range rover og en bus skulle passere hinanden, der var ikke plads nok. Istedet for at den mindste, i det her tilfælde Range Roveren, bakkede ud af vejen, gik chaufføren istedet ud af bilen og stillede sig op og SKÆLDTE ud på buschaufføren. Det tog ca. 10 minutter før nogen kunne komme forbi, og det var kun fordi bussen bakkede..

Den hurtige..

.. Ville nok studse over at gamle billeder ryger op øverst på siden. Men jeg kan godt li' at rode dem igennem og sætte dem sammen igen. Så kig ned over siden, der er kommet lidt nyt til.

Et hurtigt snapshot af området omkring Santa Cruz.. Rig shaws, taxaer, handlende indere og ja, en elefant. 

Markedet ved Santa Cruz station. Her kan man få fyldt depoterne op, eller få tømt lommerne. De har alt, inklusive de mest smagende frugter. 

Lille dame i den store togvogn. Det er skænt at køre i "Woman only" vogne, der blir gloet, men også hilst på og hyggesnakket. 

Abbas kigger ned fra universitet i Mumbai. Han forklarede meget sigende, hvorfor at alle boghandlere smider deres shops op på de samme steder. Det er for at man bedre kan finde dem. Aha! 

Hvis man er sulten for sjov, var det så ikke noget med lidt "Brain Masala"? 

Meget meget i byen - En STOR fadøl, er en lille 0,25 liters øl. Men hey, de virker fint. 

De unge smarte indere, der ikke er blege for lige at smide 125 dask for en lille øl! 

Spørg lige om lov inden du braser ind!! I 

Min cigarretmand, der næsten kan udtale mit navn nu.. Jeg har heddet Cecil, Cecar, Scissor, Kishi og meget andet, men nu er vi kommet til Sissa.  

Aajnu Pellu paanu Ioyu ke?

- Slynger jeg så lige ud, efter at have studeret engelsk-hindi ordbogen i hundrede år.. Nej, havde en sjov dag med Abbas, som nu kan (på blændende dansk) sige, "har du set forsiden i dag", og jeg på knap så blændende hindi kan sige det samme. Men så heller ikke et ord mere..

Abbas havde ellers været ret skeptisk over at skulle have mig med. Han arbejder bedst alene, ellers om han selv siger; De andre syntes jeg er mærkelig. Men jeg synes han var fin. Han tog mig med på Mumbai Universitet, som virkelig er et utroligt smukt sted. Vi snakkede med dekaner, kanslere, professorer og dem der nu havde noget nyt på hjerte. Abbas var så venlig at holde interviewene på engelsk, så jeg kunne være med. Fik navne og numre på dem alle, og har en god fornemmelse for at education, det er der jeg skal slå mine journalistiske folder mens jeg er hernede.
Fik endda skrabet en historie ind til mig selv. En af universitets professore med specaile i journalistik, havde fundet fem unger ude i slummen, som han mente havde potentiale til at blive det samme. Han har nu skrabet 50.000 Rps sammen til dem, computere og fundet et sted de kan bo, og nu går de i skole og er sikret pladser på universitetet. Jeg skal derud næste lørdag.

Efter endt dag, og en masse hyggesnak med Abbas, shoppede jeg lidt rundt i Colaba. Det at gå der som hvid kan være en lortet oplevelse, men som en enkelt person kan man godt mingle ind. Jeg kunne ihvertfald i ro og mag kigge på bøger, bladre i gamle blade og tage billeder uden det store hurlumhej. Det var rart at gå rundt, lidt som en "rigtig mumbaiyan" og se solen gå ned over byen.
Smuttede tilbage til Santa Cruz, hvor jeg købte frugter, ærter og lidt småting. Fangede en gammel dame med hænderne nede i min lomme, hun nåede ikke at få fingrene i noget, og jeg fik anerkendende blikke fra de forbipasserende.

Vi havde lavet en aftale med den tyske fyr Jan, og da jeg kom hjem var Frederik på vej ud af døren for at mødes med ham. Han er så heldig, opgaven fra Indian Ekspress lød på; Find en udlænding der har været i Mumbai i længere tid, interview ham og find ud af hvad han mener om byen. Han har indtil næste søndag! Så det interview fik han ordnet og vi andre joinede efter en times tid. Tre flasker hvidvin, mad, desserter og en 40 cm lang regning senere, smuttede Frederik, Jan og jeg i byen. Vi fandt ud af, at der var et sted der hed Toto's garage, og det SKULLE vi da se. Det var et fedt sted, de spillede 90'er rock som REM, Metallica, Nirvana etc.. -Og man skulle bare skråle med. Da de dog spillede The Doors fandt vi ud af, at nu skulle vi på whiskeybar. Fandt sammen med nogle skægge indere, og afsted på en anden bar. Inderne havde åbenbart penge nok, for der var sindsygt dyrt - Næsten danske priser (!!!!).
Men vi dansede, drak og snakkede - og de sjove indere lovede at tage os med på en anden bar når vi havde lyst, der var nemlig et sted i Colaba der åbent helt til kl. 4 - Wooow..
Natten endte på mit værelse, hvor gin og tonics ledsagede en lille potjoint, og jeg fik stillet min ærtetrang mens jeg rå åd et kilo ærter..

Dagen i dag har stået i afslapningens tegn. Jeg kunne simpelthen ikke få mit hovede til at virke før ved en 15-tiden, og det eneste det kunne tænke var; McDonalds.. Så Frederik og jeg satte os til rette på altanen og fik svedt den værste øldunst ud. Da de andre var kommet hjem satte vi næsen op efter en biograftur, men igen måtte vi se os slået ud af 18 mio. indere, der åbenbart ville se lige præcis den samme film. -Så god mad, og en shoppetur tog den værste skuffelse.

Har brugt det meste af tiden på at tænke over mit ophold, og har snakket med de andre om situationen. Jeg har helt klart ikke lyst til at fortsætte på Mid Day, men bliver her til april. Så må jeg jo finde på noget andet, men journalist her i byen, det fortsætter bare ikke. De har forståelse for det inde på redaktionen, så jeg fortsætter nok med at hjælpe lidt til og skrive det jeg kan. Resten af tiden kan jeg bruge på at fordybe mig i artikler til derhjemme, så jeg kan skrive for et publikum jeg rent faktisk kan forstå, og rette mine artikler til. Lad os håbe at de danske medier mener det samme?!

Herfra - Shubhratri - og nat nat..

Togtur med reporteren Swati. Vi lige lave en omgang billeder imorgen - Sådan bare for at få lidt nyt ind på siden.

Crime investigator - Sisse - På bike gennem Mumbai!

Trodsede det umulige og stod op i dag, selvom et eller andet uforklarligt igen i nat holdt mig vågen til en 4.30 tiden - Jeg har været her i en måned, jeg må da for fanden komme af med det jet lag på et eller andet tidspunkt. Hmm, eller også er det fordi jeg først kan få fat i manden jeg savner efter midnat, og når jeg så endelig snakker med ham, så skal jeg vende og dreje situationen tusind gange. Men idag, i dag er jeg træt.

Mødtes med kriminalreporteren, den super hotte, meget meget investigating Bjupen i dag, og blev hevet med på politistationen. Det vil sige en af dem, da Mumbai vel har omkring tusind af slagsen. Vi fik pressemeddelelserne i et presselokale, og de var selvfølgelig skrevet på hindi - Men nu kender jeg ordene "MORD", "VOLDTÆGT", "OVERFALD" og "RØVERI" - Ingen af hændelserne havde ifølge Bjupen interesse, de var ikke interessante nok..
Så vi fór rundt til en masse - hinditalende - politimænd, som ikke kunne fortælle noget af interesse.
Det var skide uhyggeligt nede ved retten, hvor vi smuttede ned efter stationen. Da vi kom ind i den meget britiske ret, lød der bare gråd over det hele. Politivogne var kommet for at hente dem der skulle i fængsel, og blandt dem var der en yngre kvinde, som stadig lå i retssag. Hun skulle i fængsel i tre måneder, da hun ikke havde råd til at betale advokatsalær, og så dømte retten hende bare skyldig. - Igen, ikke en historie for Mid Day, det sker jo hver dag..
(Og hvorfor fanden er det lige det kan ske? Det er fordi at medierne ikke tager det op!!)
Tilbage på redaktionen 5 timer senere, fik Bjupen en lille skideballe af den yderst veltalende Lajwanti, da han ikke havde en historie med hjem.
Jeg tænkte at jeg kunne snige mig væk, men fik en hånd på skulderen og et "du-er-ikke-færdig-blik" lige i hovedet - Jeg kunne lave denne lille historie om Zoologisk have, og ja det kunne jeg da godt! Det viste sig efter en mindre omgang research, at kilden jeg skulle snakke med boede lige en lille kilometer væk. Jeg tænkte, at jeg kunne tage en taxa, men nej nej nej..
Blev udstyret med hjelm og en scooter, og blev så ellers sendt afsted i den sindsyge trafik med et "Det klarer du nok". Og fandme ja - Det gjorde jeg sgu, både derhen og tilbage, og med hornet i bund hele vejen. (Det havde sat sig fast.. host host..)
Historien var en omgang lort - Men dagen var skæg.

Det er nu ret skægt at køre i tog hernede - I morgen tager jeg lige kameraet med og leger nørd. De fleste tog ligner bare lort, det er dem jeg kører med til daglig. Men en gang imellem tager de åbenbart reservetogene i brug, og de er så flotte - Eller noget i den dur. Under alle omstændigheder, så ligner de lego-tog, som er overmalet med farver og dekoreret med blomster. Totalt skønt.
Så en hvid pige i toget og for første gang forstod jeg hvorfor de indere glor - Jeg gloede ihvertfald som en sindsyg, og hun tilbage. Der gik lige et øjeblik før vi begge var klar over hvor åndsvage vi må ha set ud i hovedet, og et par fælles grin og nik blev udvekslet, inden hun fløj videre ud af Mumbai.

Jeg er blevet vild med deres kaffe hernede. Utroligt nok, for jeg bandede og svovlede over den de første uger. Vi har en automat på kontoret, som laver den bedste kaffe. Den er så sød som æggesnaps (hvis der er nogen der kan huske det?) og den smager næsten ikke af kaffe, derimod smager den en lille smule af ingefær.
Under alle omstændigheder, så er den ret delikat - Og drikker man to kopper, er man lige så sindsyg som børn på for meget slik. Jeg nyder dog en enkelt kop "rigtig kaffe" engang imellem, men jeg kan slet ikke holde fingrene fra det søde stads.

Imorgen skal jeg ned i ministeriet - Hvis det blir ligesom idag, blir jeg bare endnu engang en lille pige der ikke fatter et ord, men jeg håber jeg kan lære lidt. Jeg skal følges med Abbash, han hjælper mig meget. Jeg blev bare så træt af ham i dag, da han ville hjælpe mig med min artikel og endte med at citere hele lortet. - Og for fanden - Et T er ikke et D hernede, det er for fanden i helvede et T - De kan IKKE snakke engelsk, og det endte da også med jeg sagde, type it your self!
-Men han er fin nok og han er typen der ikke forlader sit hjem før kl. 14.30, så vi skal mødes imorgen kl. 15.15 på Churchgate.

-Så har familien Danmark en date imorgen aften med en tysk advokat. Han ville vise os hvor det er fedt at gå i byen, så Frederik, Ida og jeg (Og nok også Poul og Stine) skal på bar. Tror det blir rart at få en pind i øret og glemme lidt at man ikke fatter et ord, for det går jo så godt når man er fuld. Glæder mig ihvertfald til at komme lidt ud.

Savner jer derhjemme, skriv lidt !

Hov, Dagens Griner:
Sad og røvkedede mig under pressemødet, så sad bare og skrev "bla.. bla.. bla.." i min notesblok, indtil Bjupen lige kiggede mig over skulderen og sagde "Du ved godt at bla bla bla er et af de få internationale ord alle forstår?"
- Se, det ved jeg så faktisk godt nu..

Min mor vil gerne have flere billeder, så her er et af hele familien og Kristian. Igen, de er nu små de indere. De blev lidt mærkelige på redaktionen, da jeg fortalte at jeg var enormt lille i Danmark - De syntes vi er kæmper alle sammen. Meget rart til en forandring!