tirsdag, februar 01, 2005

Første dag på Mid-Day

Overskriften på dagens "Afternoon"-avis var "MUMBAI SHIVERS". Der var målt temperaturer helt ned til 18 grader!!! Uha uha.. Kan afsløre, til jer der er vildt nysgerrige efter at vide det, at temperaturen i Santa Cruz i dag var 26 grader koldt!

En 9-timer lang første dag på arbejdet er overstået, og jeg er nu officielt startet i praktik som reporter på Mid-Day. Jeg havde, på trods af at jeg igen ikke kunne sove i nat, en rigtig god energi og en god fornemmelse, så kl. 13. dukkede jeg frisk op på det sindsygt flotte nye kontor. (Mid day flyttede adresse i går, de bor nu i et kæmpe palæ, hvor der er fitnessrum, billiardrum og skægt nok en kantine der KUN servere toasts..)
Jeg blev præsenteret for tusind mennesker med mærkelige navne, og så skulle jeg ellers igang. Min redaktør, hvis navn jeg overhovedet ikke har fået fat i endnu, men det lyder lidt som juvel, spurgte hvad jeg ville starte med. Jeg fortalte at jeg gerne ville lave noget nemt i begyndelsen, og så satte hun mig på nyheder. Så jeg skipper lige features og nemme søndagsartikler, hmm.
Når men, efter lidt votering fandt vi ud af, at jeg skulle tage en dag ved hver af "emnerne", så jeg startede på medical-stories. En sød, meget meget lille pige, som lignede en på 13, men vist var 27 tog mig med på hendes historie. Den handlede om denne kvinde som havde været lammet i 14 år og nu kunne gå, da en læge havde givet hende den rigtige medicin - Fair nok.
Nå men vi skulle ud til en forstadsprovins til Mumbai for at hente historien hjem, men hvad der normalt derhjemme er en forstad, er her en forstad der ligger omkring 60-70 km væk fra byen - Så vi sku afsted i et langsomt tog der stoppede på ALLE stationer, på en 2. klasses billet, for journalisterne betaler selv alle deres udgifter, og så er der ikke noget der hedder 1. klasse!
Selve interviewet foregik på hindi, da jeg endnu ikke mestrer sproget, måtte jeg være fotografen på historien - Så min første dag som reporter, blev så den første dag som fotograf også!!
Det er lidt skægt at interviewet starter med at man snakker med en, oftest med den person som historien handler om. Efter ca. 10 minutter er rummet så fyldt med 8 andre mennesker, som alle ved præcis hvad historien handler om, og skal lige gi deres version af den. Typisk.
Swati, som hende den lille reporter hed, var dog så venlig at fortælle mig alt om historien på vej hjem, og gav mig også lov til at skrive den, selvfølgelig under hendes opsyn. Det der med citater skulle jeg bare digte op undervejs.. Tsk tsk. Efter en omgang feedback, der hed "Mindre sygdomsfakta, mere datofakta og masser af følelser", skrev jeg den om, "redigerede billeder" og afleverede. Min første byline i avisen - er imorgen!

Da jeg forlod Mid day havde jeg en endnu bedre fornemmelse, end da jeg ankom. Sjovt nok egentlig, for da jeg tog afsted i toget sammen med journalisten, sad jeg og skumlede om at droppe praktikken allerede. Selvom det er spændende, har jeg alligevel en ide om, at jeg vil få den følelse mange gange. Deres måde at arbejde på, lever slet ikke op til de standarter jeg kender hjemmefra. Jeg har dog aftalt med mig selv, at når d. 1. april kommer og jeg skal tilbage til Danmark for at finde en ny plads, for så at vende tilbage, så har jeg gjort op med mig selv om jeg vil tage herned igen, eller om jeg vil satse på at tage 1½ år på en "rigtig" avis derhjemme.
-den tid, den sorg. Lige nu er det bare skægt.

Jeg har været ene dansker hele dagen, og det har været meget meget lettere end at være en ud af to, eller tre. Jeg får selvfølgelig opmærksomhed, men ikke mere end at inderne kan kigge væk igen når den første benovelse fortager sig. Ipod'en har spillet musik, jeg har sikkert sunget med på sangene og virkelig virket dum, men jeg får kun smil og grin tilbage. Det har været lækkert.

Imorgen skal jeg gud hjælpe mig møde klokken 12, og er faktisk en smule nervøs. Jeg skal følges med en fyr der hedder Yogesh, tror jeg, og det bliver garanteret anderledes end at følges med en pige. Swati og jeg diskuterede menstrationssmerter, kvinderettigheder, kærester og idiotiske politimænd, har en ide om at jeg kommer ind på andre emner imorgen. Ja ja, det finder jeg nok ud af.
Klokken er kvart over tolv, jeg spiser ærter, drikker te (VIL SOVE) og ryger cigaretter. Om lidt vil jeg nok, ligesom i går, skænke mig en gin og tonic, og læse en omgang Calvin & Hobbes.
Sov godt derude!