Tør den røv, mester!!

Jeg troede egentlig at jeg havde set de væmmeligste ting her i byen, men som byen jo er fyldt med overraskelser, så var der en til mig igen idag.
Jeg ved ikke om jeg vil kalde den dagens griner, men jeg grinede, dels af væmmelse, dels af frustration over denne bys utrolige ligegyldighed overfor den menneskelige hygiejne, dels fordi det var så absurd.
På vej i rig shawen til stationen sad Frederik og jeg og diskuterede dagens smog, indtil en skikkelse midt på vejen fanger vores øjne. I betragtning af at smoggen virkelig hang som en tyk dyne over vejen, var der intet at tage fejl af. Det var en mand der sad og sked. Midt på vejbanen i den værste myldretid sad der en mand og sked. - Men for at det ikke skulle være løgn, så havde han fandme vand med og sad med røven helt op i hovedet på de forbikørende, og skyllede røven GRUNDIGT - Han skulle jo nødig blive beskidt.. What?
-Der var selvfølgelig ikke en inder der løftede så meget som et øjenbryn!

Det absurde og helt i hundene unormale, er bare endnu en del af hverdagen her. Senere i toget, sad jeg i kvindekupeen og nød den svalende vind. Som altid kom der en sælger, der ville ha at vi lige skulle se hans ting. Det fungerer så sådan, at kvinderne lige råber op om hvad de vil se, og får så smidt det i hovedet. Mens de kigger vader manden så rundt i vognen, smider flere ting ud til kvinderne og en gang imellem, faktisk ofte, køber de så det de har set på.
- På denne tur var det så smykker, og faktisk nogle ganske pæne af slagsen.
Ringe, øreringe, armbånd og diverse halskæder fløj gennem luften, og ramte dens forhåbentlige nye ejerkvinder med uhyggelig præcision. Det var først da jeg næsten havde fået en halskæde i nakken, at jeg vendte mig om og kiggede på manden. -Surprice, han havde ingen arme. Alligevel samlede han med største selvfølgelighed og nemhed, de fineste små smykker op, kastede nye ud, vendte og drejede rupees og kastede penge retur.
Han arbejdede med disse ting, som havde han 4 par hænder og øjne i nakken, men han havde ikke engang en arm. Utroligt. Så er der et eller andet der rykker, han kunne lige så godt sidde ved Churchgate station og tigge, som alle de andre armløse, benløse, hovedløse etc, og tjene gode penge på det (For de er ikke nærrige de indere). Men fandme nej, han havde arbejde og overskud til lige at ae en forskrækket lille pige på kinden, med hvad der lignede en skulder..

Arbejde blev der ikke så meget af. Jeg kunne ikke nå at skrive noget til søndagsredaktionen, så de spurgte om jeg ikke kunne gå ud og få ideer, for så at møde mandag kl. 13.
Hmm, jo..
Mødtes med Stine, som tog mig med på eventyr i en indisk bazar. Super morsomt sted. Bazar Vest go home - Her var alt, til fornuftige priser og nok af det.
Trætte og kvæstede tog vi toget hjem igen et par timer senere, det var en god og næsten ikke spor proppet vogn, og selvom byen stank som Roskildes festivalens mudder ved pisrenden, så preller det alligevel af en, når solen er på vej ned. Det er mærkeligt, for byen er så grim, men når solen hænger lavt og menneskerne er trætte, så er den en lille bitte smule magisk. MEN KUN LIDT!

Frederik har ikke snakket om andet end bacon siden han landede, og jeg havde fundet en pakke af det salte flæsk ved en slagter. Så aftensmaden stod på scrambled eggs og bacon - og uhmm..
(Ikke tulip, men det knaste nogen steder, lignede næsten i farven og lød ihvertfald som bacon da det stegte!)

Jeg er træt nu, har været oppe siden kl. 9 - og det er vildt for mig..