1. maj og tak for det!

Det er 1. maj i morgen. Jeg skal arbejde, I ved, ARBEJDE! Sådan så alle jer halvsnaldrede semi-socialister kan fede den i fælleden, og lade som om, at det rager jer! HYG JER og skide tak!

Bjerge af brændende fedt!

'Og på den måde, tabte jeg 34 kilo på en måned'
Stenede TV-shop i dag. Det viser sig, at der er unikke slankekapsler til salg. Kapsler, som ved indtagelse forbrænder alt dit fedt væk, uden du behøver at forlade sofaen!
(Så kan man passende shoppe videre efter noget sølvrens)
Jamen hey hey hey..
Burde nogen ligesom ikke ringe ind på Riget, og fortælle det?
Jeg mener, hvis der er kapsler, så slipper de stakkels overarbejdende læger jo, for at operere i bjerge af flæsk. De behøver ikke stå, med begge armhuler nede i en 180 kilos mamma, for at finde maven og cutte en del af?
Det vælter jo alle velfærdssygdomme af banen! Ikke flere overvægtige børn, ikke flere XXL-kister og ikke flere kraner.
Så slipper fede mennesker for at dø af hjerteanfald, når de forsøger at jogge! No more - og tak for det - Merethes Mave! Alle kan spise alt, og der vil være lutter smukke, slanke mennesker!!
Det er helt utroligt, man burde jo købe de kapsler. Så næste gang jeg møder en fed på gaden, så smider jeg lige en bøtte i hånden på ham og voila..
Jeg forstår det ikke, de koster kun 399;
Så fik man også en kost og motionsvejledning med.

Kost og motionsvejledning?
Wait a minut!!?

Og alle brød ud i sang!

Og jeg kunne godt tænke mig, at tage tilbage til Indien.
Det bliver svært at få Ekstra Bladet til at elske ideen om, at jeg skulle tage til Indien til efteråret.
Pakistan og Indien er ellers på vippen til at genforenes, efter næsten 60 års fejde, tre krige og uendelig meget terror.
Det skønne er, at det ikke er årelange fredsforhandlinger og indblandniger fra UN, NATO eller you name it, der har den afgørende faktor.
Det er Bollywoodfilm.
For første gang i 40 år, blev en indisk Bollywood-film vist i Pakistan. Selvom både Pakistan og Indien producerer disse timelange mixtures af sang, dans, vrikken med hovedet, musik og kærlighedstemaer, så har ingen af deres film fået lov til at blive vist på den anden side af grænsen.
Filmen, der blev vist i Pakistan, fik så stor succes, at den indiske kulturminister (og ja, de har sådan en..) brød ud i sang (gætter jeg) og erklærerede, at han ville holde en Pakistansk film festival i Mumbai (Old Bombay).
Kunne det ikke være skønt, hvis 60 års had blev fjernet ved, at alle brød ud i sang og begyndte at danse?
Jeg tror ikke det er umuligt.
Bollywoodfilmene bliver set af alle, deres ens musik bliver hørt af alle og alle har en eller anden yndlings Bollywoodfilm.
Det er svært at sammenligne Bollywoodfilms effekt på indere, med noget der effekt på danskere.
Herhjemme samles vi ikke alle om noget, der er ikke noget som størstedelen af danskerene efterhånden har til fælles - rent kulturelt.
Så skulle det lige være den fælleskulturarv i Gasolin, DR eller danske jordbær, men jeg mener, denne nye generation har jo tonsvis af udbud at svælge i - og ikke to danskere er ens hvad angår deres valg.
Laaang snak.

Ikke desto mindre, er Bollywoodfilm for indere, hvad Gud er for republikanere.

Så jeg vil faktisk gerne tilbage til Mumbai. Jeg kender jo byen, ved hvad jeg hader, elsker ved den og ved hvordan taxasystemet er. Det kunne være en skøn historie, men den bliver stadig svær at overtale sekretariatet til.

NB! - Pakistan og Indien løsrev sig fra briterne i 1947, og har siden kæmpet om den undersmukke provins Kashmir.

Aftenvagt på Ekstra Bladet

En aftenvagt på Ekstra Bladet kan bruges til meget. Eksempelvis lige fylde lidt i blogspanden. Her er støvet overalt, billederne gamle, historierne er fra en fjern fortid og faktisk en smule pinlige.
Jeg mener, alt foregår åbenbart på nettet (med undtagelse af det virkelige liv) og her har jeg, en spirende journalist, et blogspot der ikke er opdateret i over et år!!

----

Der er bomber i fjernsynet. Lige nu er der mellem 20-30 døde i Egypten og Dahab er pludselig endnu en turistby der brænder i ens bevidsthed. To cafeer og et supermarked er bombet. Steffen Jensen rapporterer direkte fra Jerusalem med halstørklæde på. Det er sært at tænke på at jeg sad og drak rødvin med ham for et par uger siden.
'Man skal jo ikke have nobelprisen for at regne ud, at det er terrorisme!' fortæller han, mens Niels Brinck bander live, da ham den nye oplæser bliver nødt til at afbryde ham.
'Det gør sgu ikke noget!'

------

Tror lige pludselig, at opdatering af blogspanden bliver senere.