tirsdag, maj 30, 2006

Mænd gemmer sig alle de fede steder!

Sidste nye forskning på mandefronten afslører, at danske mænd gemmer sig to timer mere på toilettet, end de gjorde før. Amerikanske mænd gemmer sig også, de kravler i kælderen, op på loftet, i haven og sågar ind i skabe. Bare for at slippe for familien og konen, der kræver og kræver af dem.

Der er dog noget, jeg ikke forstår. Hvorfor har mænd patent på at gemme sig?

Hvorfor er det de kan? Er det fordi, at vi giver dem lov til at 'stikke af' fra det der helvede det kan være, at konstant skulle være der for andre? Men, hvorfor gemmer kvinder sig så ikke?
(Kan det være, at toilettet er optaget? At loftet og kælderen er låst af? At haveskuret besat?)

Vi kunne aldrig finde på, at okkupere badeværelset i flere timer, bare for at være i fred? (JO)
Vi kravler aldrig ned i kælderen, bare for at være stille og nulre med småting? (JO)
Vi vil kun snakke og udelukkende være sociale hele tiden! (Nej..)

Måske er det fordi, at mænd har taget alle de bedste gemmesteder og dermed overlader os til at blive ude i det fri - og stå for resten af verden, mens de sidder på toilettet?
Nej nej, sådan kan det da umuligt være..