Rygende idioti!

Nu deler jeg lige en hemmelighed ud.
Den kommer nu.
Altså hvis du klar.
Ok, her er den.

Det er svært at holde op med at ryge.

Det er simpelthen sønderrivende svært, det der med ikke at ryge. Det skal siges nu, at jeg ikke er en hellig ryger. Jeg ved godt hvor det bærer hen af. Mine lunger bliver sorte, mine årer forkalker og alle verdens sygdomme er igang med at forskanse sig mod mit immunforsvar - samtidig med, at min ellers svækkede økonomi, lider nederlag hver gang jeg tænder en cigaret.
Og hvorfor er det så, at jeg bliver ved?

...

Jeg kan ikke stoppe. Og her er der så en eller anden der sige 'Så har du ikke nogen viljestyrke'.
Det er løgn. Rygere - deriblandt undertegnede - har en ufattelig viljestyrke. Vi kan vade 20 km i strid modvind, regnvejr og/eller orkan, for at finde en kiosk med smøger. Vi kan stå udenfor i ALT slags vejr. Vi kan stå op midt om natten, uden egentlig at skulle noget. Vi kan forlade et hospital med slanger hængende ud af kroppen, bare for at suge på sådan en cigaret der. Vi kan trodse alle faresignaler kroppen sender og stadig væk ryge.
Men ja, mange af os har svært ved at stoppe.

Jeg var stoppede faktisk sidste år - og savnede det ikke.
Jeg var til fester, i problemer og snakkede i telefon (især der har jeg en svaghed)uden at ryge. Jeg havde mareridt, hvor jeg drømte, at jeg sad med en smøg i hånden og Arghh røg af den.
Min energi røg op på max. Jeg kunne alt - gjorde alt - men så en aften røg jeg igen.
Tre måneder uden røg, og så - som man siger i Sopranos - bada bing.. Røg i kæften.

Nu er jeg så igen kommet til den konklusion, godt hjulpet på vej af min læge, at jeg simpelthen skal stoppe. Og hvilket bedre tidspunkt end nu?

Men..
Jeg har røget i så mange år. Alle mine gøremål er nøje afpasset med cigaretter, at jeg simpelthen ikke kan finde ud af, hvordan jeg undgår at dumpe i.
Jeg vil nu bruge natten og resten af min pakke ciggies, for at finde en løsning. Jeg vil vende tilbage snarest.