Brand i huset - og så i dag!

Så brændte det på Rådhuspladsen 37 i dag!
Der var brandmænd og politi på gangene, hvilket var enormt koncentrationshæmmende. Hver gang jeg ser en brandmand, knækker jeg sammen indvendigt (kan jo ikke stå og skraldgrine manden op i hans svedne ansigt. vel?). Det er de hjelme de render rundt med. De er fuldkommen identiske med dem man får i legetøjsforretninger. Deres skinnende og sikkert meget myndige hjelme ligner plastik så forbavsende meget, at man overvejer om de virkelig er så tarveligt fattige, at de køber dem i BR? Kunne simpelthen ikke tro mine øjne.
For de kan da ikke være af metal? Ville det ikke blive for varmt og svede deres hår af? Eller det er kun oldemors sølvtøj, der gør det? Metal-hjelme ville da smelte i sådan en varme? Og blive meget tunge? Eller bare være ualmindeligt upraktiske?

Ja, jeg ved det ikke..

Nå men, der var brand på Rådhuspladsen i dag. Og det var faktisk en ægte brand. F.eks. har Politikens redaktion på 1. sal fået vandskade (nogen vil påstå, at det har de haft længe. Men jeg snakker altså ikke om menneskerne her..), og kantinens personale skal holde øje med lageret. Så meget vand sprøjtede slangerne, for at stoppe den brand der terroriserede 3. sal.
Jeg sad på 2. sal., da jeg pludselig hørte brandmændene i gården. Så måtte jeg jo kigge ud, og der så jeg deres skinnende (plastik)hjelme i solen. Noget andet der skinnede var fotografen Johnny. Råbte om der var brand og fik et halvliderligt smil samt et nik igen. Han er gammel krimi-fotograf.

Han var den eneste nyhedshund som gik i aktion. Lidt sjovt (her menes der sært..) - da vi sidder i et gammelt avishus, der huser hele tre udgivende organer. Og selvom det vrimler med brandmænd, er der ikke én der blinker med øjnene. (Ved mindre brandmændene er syndigt lækre eller røgen går i øjnene. Sidstnævnte er usandsynligt, da der cirka ryges overalt på EB) Men det stod jo ikke på Ritzau, he he.

Det øjebliks lugt af røg, som jeg troede var der, er helt væk nu. Den er erstattet af fæl cigarstank fra seniorjournalisten, og røgen på gangen er stensikkert helt legal cigaretrøg. Der jokes med at det var gratisavisen 24timers chefredaktør, Poul Madsen, som forsøgte at brænde hele lortet ned mens tid var. Men det ville han da ikke gøre.

Ja, jeg ved det faktisk ikke..

Ikke desto mindre så sad jeg i et brændende hus i dag, og så på d. 11. september.
(Ifølge min blogger har vi nu den 12. september. I følge mit eget ur og det der hænger på væggen, er det den 11. og kl. er 22.32. Beklager misforståelsen..)

Tre generationer og en flæskestegssandwich..

Tre generationer af kvinder. Mor, mors moster og mors mosters nieces datter (mig). Mor har en ting med at spise på hovedbanegården. Så kan hun stirre på mennesker.

Jeg vil IKKE ligne farmor! Basta!

Havde et mindre misfit forleden. Det var efter de der 9 (!) is, chipsene, rundstykkerne etc.. at jeg tænkte 'Nu ringer du fandme til mor og får styr på det her'.
Så det gjorde jeg. Havde så lidt glemt at fortælle hende, at jeg er eks-ryger - hun er stadig altrygende. Men efter de mange tillykke-ønskninger måtte jeg spørge hende, om hvorfor jeg er så skide deprimeret og hvorfor jeg æder hele tiden. Velvidende om, at det ene nok har noget med det andet at gøre.
Hun svarede som en mor skal - at det var fint at æde nu, så kan jeg altid tabe det senere (siger kvinden, der vejer 12 kg mindre end jeg. og ligner en der er ti år yngre, end hun er. Hrmf) og at depressionen nok skyldtes de manglende cigaretter. Det ville gå over.
Og nu er jeg ikke SÅ sortsynet, at jeg ikke tror på mor. Ved af erfaring, at hun oftest har ret. Det kan jeg godt skrive her, da hun ikke aner hvad en blog er.
Meeeen.. Det der med at blive buttet, eller skal jeg sige mere end blot eksotisk buttet eller okay.. Fed. Det passer mig virkelig ikke - samtidig med at det er ligeså svært at droppe de søde sager, som det var at droppe smøgerne. Så jeg spurgte lidt ind til tykke kvinder i familien.
Det viser sig, at der er ingen. I hvertfald ikke på min mors side. Næh nej. Alle kvinderne der har haft et stofskifte på speed. Alle har de haft modelhøjden. Alle har de været klassisk smukke (mor fik dog sparket sin næse skæv af en hest engang.. fnis, så har jeg da det på hende.) og ingen undveg fra reglen, selvom der blev undfanget og spyttet børn ud. Alletiders!!

Men..

Hvor der er X-kromosoner kommer Y-kromosoner listende - eller omvendt..

Kvinderne på min fars side er, ja lad os sige det som det er, vikinger. I ved, dem der er karakteristiske og oftest yderst sjove tegninger af i Asterix eller Tintin. Kortbenede, kalveknæede, bredryggede, storarmet og dobbelthagesmilende.. Yes yes - operasangerinden med pelsen og den ekseptionelt høje glassplintrende stemme.

Og af alle disse gæve danske kvinder ligner jeg - ifølge min mor - faktisk min farmor. Faktisk så meget at min mor begyndte at grine, da hun aldrig havde tænkt den ellers indlysende tanke til ende.

Ikke fedt (eller jo, men ikke på den måde.) vel? Det næste bliver vel, at jeg begynder at gå i storblomstrede kjoler og stor sorte frakker.
Fuck.

Forvirringens små lumske fælder

Sad just ved computeren - hvilket jeg så egentlig stadig gør - og følte, at jeg manglede et eller andet. Gik ud i køkkenet og tændte elkedlen. Åbnede køleskabet og betragtede indholdet. Neeeej, intet. Ville lave en kop kaffe da vandet var kogt, men da jeg hentede min kop var den fyldt og kaffen i den stadig varm. Hmmm. Åbnede fryseren på jagt efter is, men alle var (9!) spist. Åbnede køleskabet igen. Intet. Gik ud på toilettet og skulle til at lyne ned. Men helt ærligt, der var ikke den mindste optræk til ballade. Kiggede i vaskemaskinen, intet. Satte mig så ind foran tv'et, nu med kaffen i hånden og fingeren på remoten. Bladrede lidt i udvalget på skærmen, men ingen vigtige udsendelser var i gang. Åd et tyggegummi og så kom jeg i tanke om det.
Jeg ledte efter mine smøger.

Ikke ryger! .. og skide hurra for det...

Det er nu to uger og seks dage siden, at jeg røg min sidste cigaret.
Den første uge gik nogenlunde anstændigt. Jeg var i byen, blev fristet - men holdt stand. Så skulle jeg på ferie med kun ikke-rygende mennesker. Det gik udemærket. Kun få gange tænkte jeg på, hvordan det ville være med en smøg nu - men så kom tanken om, hvordan jeg hader smagen af den første cigaret og hvor irriterende det er at blive nikotinskæv. Så selvsagt - det gik.
Nu er jeg så hjemme. En masse hjemmetid i lejligheden skal slåes ihjel og nu - først nu - er det for alvor blevet svært.
For det første er jeg blevet fuldstændig apatisk. Den energi som jeg havde de første par dage er væk. Dagens hårdeste stunt er at stå op, lave kaffe og kravle ind i sofaen. Det er ufatteligt. Samtidig har min lækkersult overskygget min fornuft.
Jeg kan afsløre - og det er ikke kønt - at jeg inden for de sidste tre dage har konsumeret 9 (!) is, 16 studenterbrød, 1 plade chokolade, 1 pose chips, 1 cola light, 8 rundtommere med leverståhej og rødbeder, 1 pose fryserundstykker med birkes, en halv bakke smør, to bananer iført youghurt, et fad mayo med kartofler, et halvt glas neskaffe og utallige mængder af lakerol, som by the way nu er arriveret på hylderne i X-large størrelse. Og vi ved alle hvorfor.. Man bliver afhængig af dem.

Med andre ord - fra at være en af samfundets betændte og omdiskuterede bylder, er jeg nu godt igang med at æde mig til at blive en anden. 'Hellere et par kilo ekstra på sidebenene end sorte lunger' - ja ja, det er ganske sikkert rigtigt. Men hvad nu hvis det ikke er 'et par' (med mindre vi snakker ton) og jeg decideret har udskiftet cigaretter med slik og især is.

Selvmedlidenheden er det værste. For bedst som man tror, at man er hersker over det onde nikotin-monster, indser man at man ikke er bedre end, at man er blevet afhængig af de tomme kalorier. Skal jeg virkelig være afhængig af et eller andet hele tiden?
I så fald, hvorfor kan man ikke vælge sine afhængigheder?
Så ville jeg vælge flg.: Afhængighed af løbeture, sund mad og vand.
Og glemme alt om, at jeg kun får vand via kaffen, sund mad hvis det har sneget sig ned i youghurten og løbeture hvis jeg skal nå at hente is i reklameblokken.

Hvor er det bare satans fedt at være ikke ryger.