tirsdag, september 12, 2006

Brand i huset - og så i dag!

Så brændte det på Rådhuspladsen 37 i dag!
Der var brandmænd og politi på gangene, hvilket var enormt koncentrationshæmmende. Hver gang jeg ser en brandmand, knækker jeg sammen indvendigt (kan jo ikke stå og skraldgrine manden op i hans svedne ansigt. vel?). Det er de hjelme de render rundt med. De er fuldkommen identiske med dem man får i legetøjsforretninger. Deres skinnende og sikkert meget myndige hjelme ligner plastik så forbavsende meget, at man overvejer om de virkelig er så tarveligt fattige, at de køber dem i BR? Kunne simpelthen ikke tro mine øjne.
For de kan da ikke være af metal? Ville det ikke blive for varmt og svede deres hår af? Eller det er kun oldemors sølvtøj, der gør det? Metal-hjelme ville da smelte i sådan en varme? Og blive meget tunge? Eller bare være ualmindeligt upraktiske?

Ja, jeg ved det ikke..

Nå men, der var brand på Rådhuspladsen i dag. Og det var faktisk en ægte brand. F.eks. har Politikens redaktion på 1. sal fået vandskade (nogen vil påstå, at det har de haft længe. Men jeg snakker altså ikke om menneskerne her..), og kantinens personale skal holde øje med lageret. Så meget vand sprøjtede slangerne, for at stoppe den brand der terroriserede 3. sal.
Jeg sad på 2. sal., da jeg pludselig hørte brandmændene i gården. Så måtte jeg jo kigge ud, og der så jeg deres skinnende (plastik)hjelme i solen. Noget andet der skinnede var fotografen Johnny. Råbte om der var brand og fik et halvliderligt smil samt et nik igen. Han er gammel krimi-fotograf.

Han var den eneste nyhedshund som gik i aktion. Lidt sjovt (her menes der sært..) - da vi sidder i et gammelt avishus, der huser hele tre udgivende organer. Og selvom det vrimler med brandmænd, er der ikke én der blinker med øjnene. (Ved mindre brandmændene er syndigt lækre eller røgen går i øjnene. Sidstnævnte er usandsynligt, da der cirka ryges overalt på EB) Men det stod jo ikke på Ritzau, he he.

Det øjebliks lugt af røg, som jeg troede var der, er helt væk nu. Den er erstattet af fæl cigarstank fra seniorjournalisten, og røgen på gangen er stensikkert helt legal cigaretrøg. Der jokes med at det var gratisavisen 24timers chefredaktør, Poul Madsen, som forsøgte at brænde hele lortet ned mens tid var. Men det ville han da ikke gøre.

Ja, jeg ved det faktisk ikke..

Ikke desto mindre så sad jeg i et brændende hus i dag, og så på d. 11. september.
(Ifølge min blogger har vi nu den 12. september. I følge mit eget ur og det der hænger på væggen, er det den 11. og kl. er 22.32. Beklager misforståelsen..)