Jeg vil IKKE ligne farmor! Basta!

Havde et mindre misfit forleden. Det var efter de der 9 (!) is, chipsene, rundstykkerne etc.. at jeg tænkte 'Nu ringer du fandme til mor og får styr på det her'.
Så det gjorde jeg. Havde så lidt glemt at fortælle hende, at jeg er eks-ryger - hun er stadig altrygende. Men efter de mange tillykke-ønskninger måtte jeg spørge hende, om hvorfor jeg er så skide deprimeret og hvorfor jeg æder hele tiden. Velvidende om, at det ene nok har noget med det andet at gøre.
Hun svarede som en mor skal - at det var fint at æde nu, så kan jeg altid tabe det senere (siger kvinden, der vejer 12 kg mindre end jeg. og ligner en der er ti år yngre, end hun er. Hrmf) og at depressionen nok skyldtes de manglende cigaretter. Det ville gå over.
Og nu er jeg ikke SÅ sortsynet, at jeg ikke tror på mor. Ved af erfaring, at hun oftest har ret. Det kan jeg godt skrive her, da hun ikke aner hvad en blog er.
Meeeen.. Det der med at blive buttet, eller skal jeg sige mere end blot eksotisk buttet eller okay.. Fed. Det passer mig virkelig ikke - samtidig med at det er ligeså svært at droppe de søde sager, som det var at droppe smøgerne. Så jeg spurgte lidt ind til tykke kvinder i familien.
Det viser sig, at der er ingen. I hvertfald ikke på min mors side. Næh nej. Alle kvinderne der har haft et stofskifte på speed. Alle har de haft modelhøjden. Alle har de været klassisk smukke (mor fik dog sparket sin næse skæv af en hest engang.. fnis, så har jeg da det på hende.) og ingen undveg fra reglen, selvom der blev undfanget og spyttet børn ud. Alletiders!!

Men..

Hvor der er X-kromosoner kommer Y-kromosoner listende - eller omvendt..

Kvinderne på min fars side er, ja lad os sige det som det er, vikinger. I ved, dem der er karakteristiske og oftest yderst sjove tegninger af i Asterix eller Tintin. Kortbenede, kalveknæede, bredryggede, storarmet og dobbelthagesmilende.. Yes yes - operasangerinden med pelsen og den ekseptionelt høje glassplintrende stemme.

Og af alle disse gæve danske kvinder ligner jeg - ifølge min mor - faktisk min farmor. Faktisk så meget at min mor begyndte at grine, da hun aldrig havde tænkt den ellers indlysende tanke til ende.

Ikke fedt (eller jo, men ikke på den måde.) vel? Det næste bliver vel, at jeg begynder at gå i storblomstrede kjoler og stor sorte frakker.
Fuck.