Sisse i Vælten

Frisk mand..

2007-05-27T21:27:00.000+05:00

"Puhh nu har jeg besat et land, så fejrer jeg det lige med en kolbøtte" opdigtet citat, Ben Gurion.

Æder du også idealisme, Bjarne Riis?

2007-05-25T21:20:00.001+05:00

Så var det lige at jeg IGEN lovede for meget. No need to say at jeg ikke fik skrevet noget som helst blog, mens jeg tilfredstillede min udlængsel. Men jeg forsøger nu med revance!

På min væg hænger en plakat fra 1936. Der står 'Visit Palestine' og det, mine damer og herrer, har jeg så ikke gjort. I dag hedder det jo, som de fleste vel har gættet, Israel, og det de kalder palæstinensisk jord, hedder noget så fancy som Vestbredden og Gaza. Eller er det palæstinensisk? Jeg har svært ved at finde ud af det. Det er jeg nok ikke ene om.
Jeg er ærgerlig over, at jeg ikke tog til Vestbredden - og selvom vi havde et lift og rig mulighed for at tage afsted til Benin, stoppede en blanding af frygt og arbejdsomhed mig. Os.
Vi manglede en del i byen Neve Shalom/Wahat al-Salaam, som vi jo skulle finde hoved og hale i, så en demonstration med stenkastende kamplystne autonome fra Europa med dertilhørende verdenspresse i hælene måtte vige for Fredens Oase..

Og er det så Fredens Oase? Tjohh.. Tjahh..
Det er en landsby med dertilhørende problemer. Den er stoppet af folk, som vil noget andet end konflikten og netop derfor lever, ånder og æder konflikt døgnet rundt. Det er jøder, kristne, muslimer og sørme også en buddhist, der VIL leve i fred med hinanden og derfor konstant må passe på. De må nogle gange tilsidesætte almene personlige følelser for et større ideologisk perspektiv, uden at vide om det er det rigtige og uden at vide, om det arbejde de gør, har effekt. Ja det er en svær torsk at sluge - og det er ikke nemmere, når man har 35.000 anslag at bruge. Tværtimod.

Det er SÅ NEMT AT VÆRE DANSKER.. For satan hvor er det let. Jeg kom til at tænke på den gang, hvor jeg var socialist. (Ja gymnasiet har mange røde facetter..) Jeg så noget, som var større end mig selv, og jeg ville det rigtig gerne. Men derfra til at leve efter det.. Ja se bare mine forældre. Man bliver bare borgerlig med tiden. Tænk sig så at ville fred med ens ærkefjende og altid altid altid skulle træde varsomt for den større løsning. Smide frustrationer ud med opdragelsen og leve, spise og ånde fred med et folk, som man dybest set intet har tilfælles med, andet end at man vil fred. Hvor er mennesket i denne sag? Er det netop mennesket som kan løfte sig fra de personlige ønsker og komme på et højere niveau?
Det eneste jeg stadig forsøger at bevare, er mit håb om solidaritet. Men selv det er i fare for at forsvinde, hvis jeg bliver sat nok. Tænk sig, ånde, æde og sove idealisme..

Jeg snakker nonsens nu.

Men det gjorde Bjarne Riis tilgengæld også - fra 1993 til 1998!
"Jeg er aldrig blevet kendt skyldig i at bruge doping" - Nej søjde ven.. Mine forældre opdagede heller ikke, at jeg røg på værelset som 15-årig, de sagde i al fald aldrig noget. Bjarne, Bjarne, Bjarne.. Men du så godt ud i gult!

Tiltrængt sol i Tel Aviv

2007-05-25T21:14:00.000+05:00

MMMmmm Tel Aviv, middelhavet og solskin... Tiltrængt efter hårdt arbejde!!

Smokes and airplanes

2007-05-09T18:44:00.000+05:00

Kaddy har lige vist mig sin pakke Marlboro light og konstateret, at nu har hun røget 20 smøger i dag.
(Men jeg må ikke sige det til nogen)

Schiphol lufthavn er klart en vinder indenfor lufthavne. De har det hele og lidt til - men det ændrer ikke det fact, at det er skod at vente 10 timer på sit transferfly. Har so far fået en burger, pomfritter, cola, kaffe og cigaretter. Samt købt nye hørebøffer til Ipod'en (Så mangler den bare en omgang opladning).

Men vi lander i nat 02.35 lokal tid og skal bo på hayarkon48 (ligesom sidst).. I morgen går vi igang - håber jeg. Desværre regner det i Tel Aviv, hvad er den af? Der er 35 grader og det øsregner. Nu wonder at de blir lidt skøre i mellem østen engang imellem, det ville jeg sgu også blive med skizofrent vejr.

Med videre udlængsel, Sisse

Back to Israel

2007-05-07T13:00:00.000+05:00

Jeg havde forventet lidt mere skræk i livet hos min mor, da jeg fortalte, at jeg tager til Israel igen i denne uge.
Men nej.
Hun hørte knap nok efter. Og hvad kan jeg lære af det?

Men det gør jeg altså. Tager tilbage til Israel forståes.
På onsdag 09.40 er der afgang fra CPH Airport (Verdens smukkeste) og så er der ankomst 02.35 lokal tid i Ben Gurion (Verdens sværeste at komme ud af). Det bliver.. Det bliver fantastisk.

Siden min sidste -og første tur - derned, har jeg ikke kunne slippe landet. Det være sig måske fordi, at jeg havde den fedeste tur med de dejligste drenge derned. Studieturen som blev den ultimative.
Men også fordi Israel bare er skide spændende.
Jeg glæder mig som en lille pige til at trave ned i Jaffa og drikke en cola på den snavsede lille fiskerestaurant. Tage downtown Ben Yahuda-street og besøge den lesbiske bar, hvor der serveres humus i fad. Bade i middelhavet og måske et smut til det Døde Hav igen. Ringe til Gilbert fra Haretz og snakke videre om trafikken. Tage turen gennem ørken og se de sporadiske oaser af byer. Vade igennem kernen af religion i Jerusalem og besigtige kontinenter på få hundrede meter i den gamle by.
Klatre op til Neve Shalom- Wahat al-Salam og lave et smukt semesterprojekt om håb.

Nøøøøj det bliver fantastisk. Helt og aldeles.
Og hvor trænger jeg til det.

Det bedste herfra, Sisse

Myspasser og rygere

2007-01-28T19:47:00.000+04:00

Jeg er håbløst bagud.

Forsøgte i sin tid at stable en myspace side på benene - fik også en ven, som hed 'help' og var fra San Francisco. Så gik det i stå.

Det er små otte måneder siden og nu kan jeg se, at samtlige (!!) af mine venner er blevet myspassere og har tilsyneladende ingen problemer med at få det til at virke.
Så ja - jeg forsøger muligvis igen. Hold venligst øje med en profil der indeholder ordene 'Sisse' 'Sejr' og 'Nørgaard. Finder du en, er det sikkert min og jeg vil frygtelig gerne have den igen.

Så er der jo kommet skræmmende meget nyt i kampen om det demokratiske præsidentkandidatur. Barack Obama er - udover at være sort og hedde det mellemøst klingende Hussein til mellemnavn - ryger! Det er skandaløst. Hæsligt. Frygteligt.

Manden er oppe på tre (3!!) Marlboro light om dagen - og så har han den fornærmende ide, at det ikke er alvorligt.
Han bliver aldrig præsident. Neeeej så hellere en skydegal coke addict. Igen. Basta.

Det er ikke nogen hemmelighed - for far læser ikke denne blog - at jeg er hoppet på Marlboro-mandens hest igen (den gik hvileløst rundt, efter han døde af lungekræft) og efter fire måneder som stolt ikkeryger, pulser jeg grønne kings igen.
Ja - jeg fucking hamrende beklager.

Men af samme årsag, føler jeg mig også i stand til at kommentere på 'Barry' (som han blev kaldt i High School) Obamas vane.

Vil det gå ud over hans arbejde? - Ja det vil det. Med de tre cigaretter om dagen, er han oppe på omkring 23,5 minutters rygepause. Det kan gå udover diverse forhandlinger - ved mindre han kan ryge og snakke på samme tid.

Kan det gå ud over det amerikanske folk? - Ja. Nogle vil måske tro, at når præsidenten kan ryge - så kan jeg også. Heldigvis er de fleste rygere derovre republikanere, så det kan i længden kun blive bedre.

Vil vi se flere rygere i Kongressen? - Nej, det bliver ganske enkelt for røgfyldt.

Kan Hillary Clinton finde på at begynde på rygning? - Nej. Hillary blev engang syg af at snakke om og kigge på cigarer.

Kan Obama stoppe med rygningen? - I følge hans kone, er hans kød skrøbeligt. Det kan a) betyde, at hans kød er meget mørt, men at han vil forsøge, eller b) betyde, at han har svært ved at stoppe med at ryge. Jeg tror på a).

I mellemtiden er det jo sådan, at jeg skal være røgfri på skolen. Der er nu fire dage til.

B-mennesker bør anerkendes

2007-01-26T15:16:00.001+04:00

Særlige arbejdstider til særlige mennesker. Endelig bliver vi morgentrætte mennesker taget alvorlig, og hvad b-mennesket har vidst i årevis, er nu oppe som emne på Københavns Rådhus. Måske - forhåbentlig - med ændrede arbejdstider til begges fordel.

For B-mennesker fungerer bare ikke før kl. 12

Sådan er det, sådan har det altid været og sådan fortsætter det. Og måske vil det fremover gøre gavn at bruge mennesker der, hvor de fungerer allerbedst.
Nemlig når de er vågne.

For lige at dreje det her ind på mig - det er jo trods alt MIN blog og mig der BESTEMMER - så har jeg altid været udpræget b-menneske. Jeg har bandet over det mange gange. Gået glip af mange sjove ting.
Men jeg har tilladt mig selv at leve efter døgnrytmen - i medgang og modgang.

I folkeskolen var det et helvede. Mine forældre kunne ikke få mig op, lærerne kunne ikke få mig til at fungere og mit indlæringsniveau før middag var på et minimum. Heldigvis vågnede jeg op hen ad eftermiddagen og kunne nogenlunde få styr på lektierne.
Så røg jeg i gymnasiet - behøver jeg at skrive, at jeg næsten blev sparket ud med for meget fravær. Selvfølgelig placeret i formiddagstimerne. Igen blev jeg reddet af min natteflid - hø hø - hvor jeg præsenterede en masse råd på skolen og lignende. Det ekstra arbejde reddede min skolegang.
Endelig kunne jeg vælge selv og hvilket job starter sent? Det gør bartenderjobbet. Det var fantastisk at møde kl. 16 og gå hjem kl. 5 om morgenen. På journalisthøjskolen er det okay morgentimer - vi starter ved 9-tiden og indtager jeg rigelige mængder kaffe og løber til bussen, kan jeg fungere inden det er for sent.

Men her på Ekstra Bladet har jeg fundet min rette hylde - hvad angår arbejdstider. Her møder jeg kl. 10 - har en time til at sunde mig inden 'morgenmødet' kl. 11 og er færdig ved 18-tiden. Eller også møder jeg kl. 19 - og har den skønne aftenvagt. Her har de forstået, at mennesker ikke skal presses til at fungere før de kan.

Man spiser jo heller ikke rå pasta?
Eller umodne æbler?
Eller bygger et hus og starter med skorstenen...

Fakta om B-mennesket:
- 10-15 procent af os er udprægede B-mennesker.
- B-mennesker har et indre længere døgn end A-mennesker. Mens A'erne følger klodens 24 timer - har B'erne overskud til 26-27 timer og kommer derfor ofte ude af trit med døgnets timer.
- Det oftest teenagere og folk i 20'erne som er B-mennesker. De får mindre og ustabil søvn, når de skal møde efter 'normale' afbejdstider.
-Humøret stiger meget i løbet af dagen og de foretrækker aftensmaden frem for morgenmaden.
- Og så det åbenlyse. B-mennesker fungerer først rigtig efter kl. 12 og kører aktivitetsniveauet op sent.

Med venlige - og nu også morgenfriske (kl. 13.30 cirka) - hilsner fra Sisse

Du har et troværdigheds problem, Mr. Fogh!

2007-01-25T21:22:00.000+04:00

Anders Fogh har set en film, hvor han ikke var tilfreds med moralen. Når man er sådan en statsmand som ham, er der jo kun et at gøre. Derfor har han i Berlingske Tidende (aka. Foghs Talerør) udvist en noget målrettet kritik af Afghanistan-filmen "Den Hemmelige Krig": »Min klare opfattelse er, at DR har et meget stort troværdighedsproblem i hele den her sag«.

Det er fandme pinligt. Det er simpelthen bare så pinligt. Anders Fogh Rasmussen har simpelthen bevist tesen:

Vand falder nedad - Magt stiger til hovedet.

Nu vil jeg så komme med min ydmyge forklaring på, hvorfor vores statsminister (I ved, ham med ytringsfriheden længe leve og jeg siger ikke undskyld-attituden) nu vil undersøge DR's troværdighed. Hans egen troværdighed er jo uplettet og glasklar.

1. - Han er bange.
2. - Det er et spin.
3. - Han er bange.

1 & 3 er jo indlysende. Manden mister magten nu. Det hele glider ud af fingrene på ham og når-jeg-ser-et-rødt-flag-smælde-Helle er på vej frem (men er det nok?). Derfor gør han det samme som alle børnehave-skolebørn, han mobber. Dermed mister vi fokus på sagen, som vi egentlig stadig burde have fokus på, og kaster os over statsministerens sære angreb. Deraf punkt 2. nemlig spin.

For husker vi filmen - nu hvor DR skal undersøges? Husker vi det med fangerne - som danske soldater overleverede til de amerikanske, hvorefter de blev tortureret?

I sidste uge kastede han sig over Helle Thorning-Schmidt. Ganske uprovokeret begyndte han at kaste med gloser, som er helt og aldeles upassende i hans brede gab. Og det skal her til tilføjes, at jeg sgu ikke er nogen social demokrat. Jeg kan bare godt li hendes hår.
Men lad nu det hvile.

Jeg er så spændt på næste uge. For hvad sker der så?
Skal vi undersøge om Villy Søvndahl virkelig HAR læst Maos lille røde? Skal vi afdække Jelveds ansigtsløft? Eller endnu bedre.. Vil han begynde at råbe efter Bo Elkjær aka. 'Jeg vil gerne have et interview om Irak-krigen?' - og så tvivl om han var værdig til en Cavling?

Det er så pinligt, Mr. Fogh. Det er bare så pinligt!

Brand i huset - og så i dag!

2006-09-12T01:28:00.000+05:00

Så brændte det på Rådhuspladsen 37 i dag!
Der var brandmænd og politi på gangene, hvilket var enormt koncentrationshæmmende. Hver gang jeg ser en brandmand, knækker jeg sammen indvendigt (kan jo ikke stå og skraldgrine manden op i hans svedne ansigt. vel?). Det er de hjelme de render rundt med. De er fuldkommen identiske med dem man får i legetøjsforretninger. Deres skinnende og sikkert meget myndige hjelme ligner plastik så forbavsende meget, at man overvejer om de virkelig er så tarveligt fattige, at de køber dem i BR? Kunne simpelthen ikke tro mine øjne.
For de kan da ikke være af metal? Ville det ikke blive for varmt og svede deres hår af? Eller det er kun oldemors sølvtøj, der gør det? Metal-hjelme ville da smelte i sådan en varme? Og blive meget tunge? Eller bare være ualmindeligt upraktiske?

Ja, jeg ved det ikke..

Nå men, der var brand på Rådhuspladsen i dag. Og det var faktisk en ægte brand. F.eks. har Politikens redaktion på 1. sal fået vandskade (nogen vil påstå, at det har de haft længe. Men jeg snakker altså ikke om menneskerne her..), og kantinens personale skal holde øje med lageret. Så meget vand sprøjtede slangerne, for at stoppe den brand der terroriserede 3. sal.
Jeg sad på 2. sal., da jeg pludselig hørte brandmændene i gården. Så måtte jeg jo kigge ud, og der så jeg deres skinnende (plastik)hjelme i solen. Noget andet der skinnede var fotografen Johnny. Råbte om der var brand og fik et halvliderligt smil samt et nik igen. Han er gammel krimi-fotograf.

Han var den eneste nyhedshund som gik i aktion. Lidt sjovt (her menes der sært..) - da vi sidder i et gammelt avishus, der huser hele tre udgivende organer. Og selvom det vrimler med brandmænd, er der ikke én der blinker med øjnene. (Ved mindre brandmændene er syndigt lækre eller røgen går i øjnene. Sidstnævnte er usandsynligt, da der cirka ryges overalt på EB) Men det stod jo ikke på Ritzau, he he.

Det øjebliks lugt af røg, som jeg troede var der, er helt væk nu. Den er erstattet af fæl cigarstank fra seniorjournalisten, og røgen på gangen er stensikkert helt legal cigaretrøg. Der jokes med at det var gratisavisen 24timers chefredaktør, Poul Madsen, som forsøgte at brænde hele lortet ned mens tid var. Men det ville han da ikke gøre.

Ja, jeg ved det faktisk ikke..

Ikke desto mindre så sad jeg i et brændende hus i dag, og så på d. 11. september.
(Ifølge min blogger har vi nu den 12. september. I følge mit eget ur og det der hænger på væggen, er det den 11. og kl. er 22.32. Beklager misforståelsen..)

Tre generationer og en flæskestegssandwich..

2006-09-09T05:35:00.000+05:00

Tre generationer af kvinder. Mor, mors moster og mors mosters nieces datter (mig). Mor har en ting med at spise på hovedbanegården. Så kan hun stirre på mennesker.

Jeg vil IKKE ligne farmor! Basta!

2006-09-09T05:02:00.000+05:00

Havde et mindre misfit forleden. Det var efter de der 9 (!) is, chipsene, rundstykkerne etc.. at jeg tænkte 'Nu ringer du fandme til mor og får styr på det her'.
Så det gjorde jeg. Havde så lidt glemt at fortælle hende, at jeg er eks-ryger - hun er stadig altrygende. Men efter de mange tillykke-ønskninger måtte jeg spørge hende, om hvorfor jeg er så skide deprimeret og hvorfor jeg æder hele tiden. Velvidende om, at det ene nok har noget med det andet at gøre.
Hun svarede som en mor skal - at det var fint at æde nu, så kan jeg altid tabe det senere (siger kvinden, der vejer 12 kg mindre end jeg. og ligner en der er ti år yngre, end hun er. Hrmf) og at depressionen nok skyldtes de manglende cigaretter. Det ville gå over.
Og nu er jeg ikke SÅ sortsynet, at jeg ikke tror på mor. Ved af erfaring, at hun oftest har ret. Det kan jeg godt skrive her, da hun ikke aner hvad en blog er.
Meeeen.. Det der med at blive buttet, eller skal jeg sige mere end blot eksotisk buttet eller okay.. Fed. Det passer mig virkelig ikke - samtidig med at det er ligeså svært at droppe de søde sager, som det var at droppe smøgerne. Så jeg spurgte lidt ind til tykke kvinder i familien.
Det viser sig, at der er ingen. I hvertfald ikke på min mors side. Næh nej. Alle kvinderne der har haft et stofskifte på speed. Alle har de haft modelhøjden. Alle har de været klassisk smukke (mor fik dog sparket sin næse skæv af en hest engang.. fnis, så har jeg da det på hende.) og ingen undveg fra reglen, selvom der blev undfanget og spyttet børn ud. Alletiders!!

Men..

Hvor der er X-kromosoner kommer Y-kromosoner listende - eller omvendt..

Kvinderne på min fars side er, ja lad os sige det som det er, vikinger. I ved, dem der er karakteristiske og oftest yderst sjove tegninger af i Asterix eller Tintin. Kortbenede, kalveknæede, bredryggede, storarmet og dobbelthagesmilende.. Yes yes - operasangerinden med pelsen og den ekseptionelt høje glassplintrende stemme.

Og af alle disse gæve danske kvinder ligner jeg - ifølge min mor - faktisk min farmor. Faktisk så meget at min mor begyndte at grine, da hun aldrig havde tænkt den ellers indlysende tanke til ende.

Ikke fedt (eller jo, men ikke på den måde.) vel? Det næste bliver vel, at jeg begynder at gå i storblomstrede kjoler og stor sorte frakker.
Fuck.

Forvirringens små lumske fælder

2006-09-08T03:23:00.000+05:00

Sad just ved computeren - hvilket jeg så egentlig stadig gør - og følte, at jeg manglede et eller andet. Gik ud i køkkenet og tændte elkedlen. Åbnede køleskabet og betragtede indholdet. Neeeej, intet. Ville lave en kop kaffe da vandet var kogt, men da jeg hentede min kop var den fyldt og kaffen i den stadig varm. Hmmm. Åbnede fryseren på jagt efter is, men alle var (9!) spist. Åbnede køleskabet igen. Intet. Gik ud på toilettet og skulle til at lyne ned. Men helt ærligt, der var ikke den mindste optræk til ballade. Kiggede i vaskemaskinen, intet. Satte mig så ind foran tv'et, nu med kaffen i hånden og fingeren på remoten. Bladrede lidt i udvalget på skærmen, men ingen vigtige udsendelser var i gang. Åd et tyggegummi og så kom jeg i tanke om det.
Jeg ledte efter mine smøger.

Ikke ryger! .. og skide hurra for det...

2006-09-06T15:53:00.000+05:00

Det er nu to uger og seks dage siden, at jeg røg min sidste cigaret.
Den første uge gik nogenlunde anstændigt. Jeg var i byen, blev fristet - men holdt stand. Så skulle jeg på ferie med kun ikke-rygende mennesker. Det gik udemærket. Kun få gange tænkte jeg på, hvordan det ville være med en smøg nu - men så kom tanken om, hvordan jeg hader smagen af den første cigaret og hvor irriterende det er at blive nikotinskæv. Så selvsagt - det gik.
Nu er jeg så hjemme. En masse hjemmetid i lejligheden skal slåes ihjel og nu - først nu - er det for alvor blevet svært.
For det første er jeg blevet fuldstændig apatisk. Den energi som jeg havde de første par dage er væk. Dagens hårdeste stunt er at stå op, lave kaffe og kravle ind i sofaen. Det er ufatteligt. Samtidig har min lækkersult overskygget min fornuft.
Jeg kan afsløre - og det er ikke kønt - at jeg inden for de sidste tre dage har konsumeret 9 (!) is, 16 studenterbrød, 1 plade chokolade, 1 pose chips, 1 cola light, 8 rundtommere med leverståhej og rødbeder, 1 pose fryserundstykker med birkes, en halv bakke smør, to bananer iført youghurt, et fad mayo med kartofler, et halvt glas neskaffe og utallige mængder af lakerol, som by the way nu er arriveret på hylderne i X-large størrelse. Og vi ved alle hvorfor.. Man bliver afhængig af dem.

Med andre ord - fra at være en af samfundets betændte og omdiskuterede bylder, er jeg nu godt igang med at æde mig til at blive en anden. 'Hellere et par kilo ekstra på sidebenene end sorte lunger' - ja ja, det er ganske sikkert rigtigt. Men hvad nu hvis det ikke er 'et par' (med mindre vi snakker ton) og jeg decideret har udskiftet cigaretter med slik og især is.

Selvmedlidenheden er det værste. For bedst som man tror, at man er hersker over det onde nikotin-monster, indser man at man ikke er bedre end, at man er blevet afhængig af de tomme kalorier. Skal jeg virkelig være afhængig af et eller andet hele tiden?
I så fald, hvorfor kan man ikke vælge sine afhængigheder?
Så ville jeg vælge flg.: Afhængighed af løbeture, sund mad og vand.
Og glemme alt om, at jeg kun får vand via kaffen, sund mad hvis det har sneget sig ned i youghurten og løbeture hvis jeg skal nå at hente is i reklameblokken.

Hvor er det bare satans fedt at være ikke ryger.

Dashing smoky..

2006-08-14T04:38:00.000+05:00

Det er nu 20 år siden, at jeg fik min første pibe. Nu skal jeg bare holde op med at ryge.

Rygende idioti!

2006-08-14T04:20:00.000+05:00

Nu deler jeg lige en hemmelighed ud.
Den kommer nu.
Altså hvis du klar.
Ok, her er den.

Det er svært at holde op med at ryge.

Det er simpelthen sønderrivende svært, det der med ikke at ryge. Det skal siges nu, at jeg ikke er en hellig ryger. Jeg ved godt hvor det bærer hen af. Mine lunger bliver sorte, mine årer forkalker og alle verdens sygdomme er igang med at forskanse sig mod mit immunforsvar - samtidig med, at min ellers svækkede økonomi, lider nederlag hver gang jeg tænder en cigaret.
Og hvorfor er det så, at jeg bliver ved?

...

Jeg kan ikke stoppe. Og her er der så en eller anden der sige 'Så har du ikke nogen viljestyrke'.
Det er løgn. Rygere - deriblandt undertegnede - har en ufattelig viljestyrke. Vi kan vade 20 km i strid modvind, regnvejr og/eller orkan, for at finde en kiosk med smøger. Vi kan stå udenfor i ALT slags vejr. Vi kan stå op midt om natten, uden egentlig at skulle noget. Vi kan forlade et hospital med slanger hængende ud af kroppen, bare for at suge på sådan en cigaret der. Vi kan trodse alle faresignaler kroppen sender og stadig væk ryge.
Men ja, mange af os har svært ved at stoppe.

Jeg var stoppede faktisk sidste år - og savnede det ikke.
Jeg var til fester, i problemer og snakkede i telefon (især der har jeg en svaghed)uden at ryge. Jeg havde mareridt, hvor jeg drømte, at jeg sad med en smøg i hånden og Arghh røg af den.
Min energi røg op på max. Jeg kunne alt - gjorde alt - men så en aften røg jeg igen.
Tre måneder uden røg, og så - som man siger i Sopranos - bada bing.. Røg i kæften.

Nu er jeg så igen kommet til den konklusion, godt hjulpet på vej af min læge, at jeg simpelthen skal stoppe. Og hvilket bedre tidspunkt end nu?

Men..
Jeg har røget i så mange år. Alle mine gøremål er nøje afpasset med cigaretter, at jeg simpelthen ikke kan finde ud af, hvordan jeg undgår at dumpe i.
Jeg vil nu bruge natten og resten af min pakke ciggies, for at finde en løsning. Jeg vil vende tilbage snarest.

Fælt rendevouz!

2006-06-01T01:45:00.000+05:00

Min krop er klovnen. Sådan at forandre sig uden at fortælle mig det først!

Fandens fucking fitness fusk!

2006-06-01T01:20:00.000+05:00

Hvorfor skal det koste 599 kroner i måneden, for at svede i 'hvide, rene og opløftende omgivelser'? (Snakker vi nordpolen, or what?)
Hvordan kan det være, at man SKAL melde fra et hold hvis det ikke passer, men ikke kan gøre det på andre tidspunkter end mellem 6 og 8 om morgenen? Det koster 25 kroner hvis man ikke kommer - Altså, ville tro, folk ville være ovenud lykkelige, for at undgå se mig svede i amnesty international og sweats?
Hvorfor skal det være SÅ SVÆRT at finde et center, som rent faktisk har de ting, som de reklamerer med?
'På amager har vi frisør, spa og squash' - SO WHAT? Jeg skal have tæsk, tæsk og atter tæsk, så mine baller finder tilbage på plads.

Opdagede i dag, i H&M's omklædningsrum - af alle steder - at mine baller er faldet ned og har efterladt to hulrum på størrelse med meteornedslag. Skulle tro, at jeg ville have set det komme - men hvor ofte står jeg lige i sådan en rum, i ført halv bikini og hængende kæber?
For at det ikke skal være løgn, så prøvede jeg i ren befibbelse et par af de smarte shorts, der går til liiiige over knæet.
Resultat - to styks sisse-koteletter daskende over knæene. Det var så afskyeligt et syn og så OND en opdagelse, at jeg måtte grine helt vildt højt - hvor efter der faldt en kommentar fra naborummet: 'Prøvede du også en af deres nye tank tops?'.

Fór op til Matas og købte celluitis-creme for en mindre formue, skrubbehalløj, opstrammende bodylotion og selvbrunende fugtighedscreme med glimmer - Kan ikke forklare sidste køb, kan simpelthen ikke.

Og det kan jo ikke forklares til modsatte køn - som i øvrigt gemmer sig (læs: nedenunder)- at man endnu engang er utilfreds, mens man slikker de sidste dråber is ud af Ben&Jerry-bøtten.
Hvorfor ikke bare gøre noget ved det?

Jamen jo, det skal jeg sige dig!
Fordi Fitness centrene er en jungle - det er umuligt at finde et sted, hvor man for mindre end 600 kroner i måneden, kan forsøge at genskabe eller helt ommodulere sin krop. Hvor man kan komme regelmæssigt, selvom ens arbejdstider er som det der tårn i Pisa. MEN.
Nu forsøger jeg - fandt et center. Det ligger lige om hjørnet fra min nye lejlighed. (Målet var indenfor en radius af 500 meter, fandt et 400 meter fra)
Det koster 349 kroner i måneden og det er faktisk fuldtidskort - men man skal alligevel betale ekstra for stort set alt, inklusive bad, holdtræning og skæve træningstider. Tsk tsk.

Hvor kan vi gemme os?

2006-05-30T17:51:00.000+05:00

Vi vil også bare være alene, men mændene har taget de bedste gemmesteder.

Mænd gemmer sig alle de fede steder!

2006-05-30T17:34:00.000+05:00

Sidste nye forskning på mandefronten afslører, at danske mænd gemmer sig to timer mere på toilettet, end de gjorde før. Amerikanske mænd gemmer sig også, de kravler i kælderen, op på loftet, i haven og sågar ind i skabe. Bare for at slippe for familien og konen, der kræver og kræver af dem.

Der er dog noget, jeg ikke forstår. Hvorfor har mænd patent på at gemme sig?

Hvorfor er det de kan? Er det fordi, at vi giver dem lov til at 'stikke af' fra det der helvede det kan være, at konstant skulle være der for andre? Men, hvorfor gemmer kvinder sig så ikke?
(Kan det være, at toilettet er optaget? At loftet og kælderen er låst af? At haveskuret besat?)

Vi kunne aldrig finde på, at okkupere badeværelset i flere timer, bare for at være i fred? (JO)
Vi kravler aldrig ned i kælderen, bare for at være stille og nulre med småting? (JO)
Vi vil kun snakke og udelukkende være sociale hele tiden! (Nej..)

Måske er det fordi, at mænd har taget alle de bedste gemmesteder og dermed overlader os til at blive ude i det fri - og stå for resten af verden, mens de sidder på toilettet?
Nej nej, sådan kan det da umuligt være..

Lige nu er det rødvin..

2006-05-15T03:57:00.000+05:00

En måned inden bomben i Tel Aviv, hyggede vi os med Steffen Jensen og Ulla Terkelsen. Vi sad på en bar i Jerusalem og drak rødvin fra Golanhøjderne. Fire uger efter bomben, døde endnu et offer. En 16-årig dreng.

Retro perspektiv på Tel Aviv

2006-05-15T03:20:00.000+05:00

For fire uger siden, d. 17. april, sprang en palestinensisk mand sig selv i luften. Det skete ved den gamle busstation i Tel Aviv. Med sig tog han 10 israelere, og i går døde endnu en af sine kvæstelser.
Den 16-årige Daniel Wultz, sad og spiste frokost med sin far. Manden sprang sig selv i luften ved indgangen til restauranten hvor de sad. Både han og faderen blev såret.
Inden ambulancen kom, nåede de to at fortælle, at de elskede hinanden.
Faderen blev udskrevet, men Daniel kæmpede videre for sit liv. Han var nærmest blevet flået op, og hans ben flænset i stykker.
Et kort øjeblik troede lægerne, at der var fremskridt. De havde fjernet dele af hans tarm og nyrer, og på et tidspunkt slog han øjnene op.
Men i går døde Daniel, og blev dermed det 11. offer for bomben.

For otte uger siden vadede jeg rundt i Tel Aviv med nogle venner. Det var vidunderligt. Spurgte vi israelerne om selvmordsbomber, blev der joket med, at trafikken var det rene selvmord. Og lige bag ved deres smukke sorte øjne, gemmer alvoren sig. De lever mere i nuet end vi.
Alt dernede er mere heftigt. Kjolerne kortere, drukken vildere og stemningen mere intens end herhjemme. Venskaber kan skabes på en aften, bånd knyttes over kaffe.
Og nu forstår jeg hvorfor, der er ikke tid til andet.
Det kan være slut sådan der!

Det er skræmmende så meget blår man har i øjnene, når det hele det egentlig drejer sig om, er at leve.

Studeren er hårdt

2006-05-11T03:08:00.000+05:00

Kære Bertel, se hvor hårdt det er at studere.
Dette billede er taget på min studietur til Israel, og beviser om noget, hvor meget behov vi danske unge har, på en uddannelse der kun varer 2 uger.
Alt andet er simpelthen for meget.

Kære Bertel Haarder, se her:

2006-05-11T02:51:00.000+05:00

Kære Bertel
Først og fremmest, du behøver ikke takke mig. Denne lille annonce faldt ned i skødet på mig, og da jeg kun ønsker det bedste for dig og din uddannelsesplaner, får du den her.
Dette står som en kommentar til min forrige post - som sjovt nok handlede om 1. maj (Men der havde jeg endnu ikke to ugers uddannelse!):

'Get any Desired College Degree, In less then 2 weeks.
Call this number now 24 hours a day 7 days a week (XXX) XXXXXXX
Get these Degrees NOW!!!
Get everything within 2 weeks.
100% verifiable, this is a real deal
Act now you owe it to your future.
Call now 24 hours a day, 7 days a week.

Jeg mener, hvis jeg havde vidst, at jeg kunne få et College Diplom på to uger, så havde jeg sgu da ikke valgt en videregående uddannelse.
Jeg ville da ikke bruge 4 år på en mellemlang. For søren, jeg skylder mig selv - OG MIT FÆDRELAND - at bruge to uger på et college diplom.
For det her er THE REAL DEAL!
Jeg tror, at kommentaren retten til dig, Bertel Haarder. Du kan, om nogen, se fordelen i denne DEAL.
Du kan godt begynde, at godte dig.
No more gruppeeksamen, no more evighedsstuderende og bedst af alt, studererer man kun i to uger - får man kun en HALV SU!!
Det er den direkte vej til himlen - og den eneste grund til, at vore fellow americans styrer verden for hårdt. Se selv, de kan nå det hele på KUN 2 UGER!
Og vi ved jo alle, hvor vores regering gerne vil se sig selv snart.
Dette kunne være dit lod, din nøgle, din triumf for Danmark. Det ville banke dig fast, som vor fremtids frelser. Og så kun på 2 uger.

Halleluja!
Kærlig hilsen Sisse
(Som studerer på 3. år)

1. maj og tak for det!

2006-04-30T23:21:00.000+05:00

Det er 1. maj i morgen. Jeg skal arbejde, I ved, ARBEJDE! Sådan så alle jer halvsnaldrede semi-socialister kan fede den i fælleden, og lade som om, at det rager jer! HYG JER og skide tak!

Bjerge af brændende fedt!

2006-04-30T23:02:00.000+05:00

'Og på den måde, tabte jeg 34 kilo på en måned'
Stenede TV-shop i dag. Det viser sig, at der er unikke slankekapsler til salg. Kapsler, som ved indtagelse forbrænder alt dit fedt væk, uden du behøver at forlade sofaen!
(Så kan man passende shoppe videre efter noget sølvrens)
Jamen hey hey hey..
Burde nogen ligesom ikke ringe ind på Riget, og fortælle det?
Jeg mener, hvis der er kapsler, så slipper de stakkels overarbejdende læger jo, for at operere i bjerge af flæsk. De behøver ikke stå, med begge armhuler nede i en 180 kilos mamma, for at finde maven og cutte en del af?
Det vælter jo alle velfærdssygdomme af banen! Ikke flere overvægtige børn, ikke flere XXL-kister og ikke flere kraner.
Så slipper fede mennesker for at dø af hjerteanfald, når de forsøger at jogge! No more - og tak for det - Merethes Mave! Alle kan spise alt, og der vil være lutter smukke, slanke mennesker!!
Det er helt utroligt, man burde jo købe de kapsler. Så næste gang jeg møder en fed på gaden, så smider jeg lige en bøtte i hånden på ham og voila..
Jeg forstår det ikke, de koster kun 399;
Så fik man også en kost og motionsvejledning med.

Kost og motionsvejledning?
Wait a minut!!?

Og alle brød ud i sang!

2006-04-29T18:24:00.000+05:00

Og jeg kunne godt tænke mig, at tage tilbage til Indien.
Det bliver svært at få Ekstra Bladet til at elske ideen om, at jeg skulle tage til Indien til efteråret.
Pakistan og Indien er ellers på vippen til at genforenes, efter næsten 60 års fejde, tre krige og uendelig meget terror.
Det skønne er, at det ikke er årelange fredsforhandlinger og indblandniger fra UN, NATO eller you name it, der har den afgørende faktor.
Det er Bollywoodfilm.
For første gang i 40 år, blev en indisk Bollywood-film vist i Pakistan. Selvom både Pakistan og Indien producerer disse timelange mixtures af sang, dans, vrikken med hovedet, musik og kærlighedstemaer, så har ingen af deres film fået lov til at blive vist på den anden side af grænsen.
Filmen, der blev vist i Pakistan, fik så stor succes, at den indiske kulturminister (og ja, de har sådan en..) brød ud i sang (gætter jeg) og erklærerede, at han ville holde en Pakistansk film festival i Mumbai (Old Bombay).
Kunne det ikke være skønt, hvis 60 års had blev fjernet ved, at alle brød ud i sang og begyndte at danse?
Jeg tror ikke det er umuligt.
Bollywoodfilmene bliver set af alle, deres ens musik bliver hørt af alle og alle har en eller anden yndlings Bollywoodfilm.
Det er svært at sammenligne Bollywoodfilms effekt på indere, med noget der effekt på danskere.
Herhjemme samles vi ikke alle om noget, der er ikke noget som størstedelen af danskerene efterhånden har til fælles - rent kulturelt.
Så skulle det lige være den fælleskulturarv i Gasolin, DR eller danske jordbær, men jeg mener, denne nye generation har jo tonsvis af udbud at svælge i - og ikke to danskere er ens hvad angår deres valg.
Laaang snak.

Ikke desto mindre, er Bollywoodfilm for indere, hvad Gud er for republikanere.

Så jeg vil faktisk gerne tilbage til Mumbai. Jeg kender jo byen, ved hvad jeg hader, elsker ved den og ved hvordan taxasystemet er. Det kunne være en skøn historie, men den bliver stadig svær at overtale sekretariatet til.

NB! - Pakistan og Indien løsrev sig fra briterne i 1947, og har siden kæmpet om den undersmukke provins Kashmir.

Aftenvagt på Ekstra Bladet

2006-04-25T00:54:00.001+05:00

En aftenvagt på Ekstra Bladet kan bruges til meget. Eksempelvis lige fylde lidt i blogspanden. Her er støvet overalt, billederne gamle, historierne er fra en fjern fortid og faktisk en smule pinlige.
Jeg mener, alt foregår åbenbart på nettet (med undtagelse af det virkelige liv) og her har jeg, en spirende journalist, et blogspot der ikke er opdateret i over et år!!

----

Der er bomber i fjernsynet. Lige nu er der mellem 20-30 døde i Egypten og Dahab er pludselig endnu en turistby der brænder i ens bevidsthed. To cafeer og et supermarked er bombet. Steffen Jensen rapporterer direkte fra Jerusalem med halstørklæde på. Det er sært at tænke på at jeg sad og drak rødvin med ham for et par uger siden.
'Man skal jo ikke have nobelprisen for at regne ud, at det er terrorisme!' fortæller han, mens Niels Brinck bander live, da ham den nye oplæser bliver nødt til at afbryde ham.
'Det gør sgu ikke noget!'

------

Tror lige pludselig, at opdatering af blogspanden bliver senere.

Nyresten, og så kom mor..

2005-03-20T11:19:00.000+04:00

Vågnede fredag og havde frygtelig ondt i ryggen. Troede det var en forstrækning efter busturen fra Udaipur, men da smerterne begyndte at brænde og jeg pludselig hverken kunne gå eller stå, kunne jeg godt mærke hvad den var af. Jeg havde fået nyresten. Jeg nærmest kravlede rundt i sengen, og da jeg før har haft nyresten og godt ved hvad der skal til, gik jeg i panik. Hvordan fanden fandt jeg en læge, morfin og medicin til at få dem ud med. Ida's Ipren smertestillende gjorde næsten intet.
Frederik løb og hentede Dolly og Hardev, der gik 2 minutter, så sad jeg i range roveren og blev kørt de 300 meter der er hen til deres læge. Jeg nåede undervejs at informere Kristian, som så kunne gi beskeden videre til den gamle, som sad i samme øjeblik og var på vej ud af døren for at køre til Billund lufthavn. Den kvindelige læge var en mystisk, men utroligt betryggende kvinde, og jeg fik en kæmpe oplevelse. Hun tog mig straks ind, følte med begge hænder på mine arme, og mens hun gjorde det, spurgte hun til mit helbred. Pludselig kunne jeg mærke at hun havde fat om mine nyrer, hun var INDE i min ryg!! Jeg kiggede forbavset ned, men begge hendes hænder var stadig på min arm og hun smilede bare til mig. Jeg sværger på at hun blinkede til mig.
Hun gav mig ret, der var sten i min nyre og flere af dem var på vej ud, men for at kunne medicere mig måtte jeg lige røngtenfotograferes og skannes ved en anden læge. Hun gav mig en sprøjte og jeg nærmest fløj videre. Dolly tog mig under armen, købte vand og en speciel slags lemonjuice til mig og inden vi nåede den anden læge, havde jeg drukket næsten to liter vand.
Mor ringede til mig undervejs, men jeg aner ikke hvad vi snakkede om, men tror jeg fik forklaret hende at jeg måske ikke var der samme aften for at hente hende.
Ved den anden læge røg jeg lige gennem køen igen, selvom jeg ikke havde smerter mere, jeg var nærmest bare i en trance, men op på en pult kom jeg og blev smurt ind i en blå creme så lægen kunne scanne mig. Han kørte frem og tilbage med apperatet, og nikkede og sagde "yes yes, there they are.."
Så skulle jeg røntgenfotograferes af mænd i bare i fødder, og da jeg ikke kunne ligge stille tog det sin tid. Endnu en sygeplejerske kom, hun havde en taske med og så fik jeg taget en blodprøve.
Jeg skulle også levere en urinprøve, men presset af at der stod 6 indere og kiggede bekymret på mig, mens jeg stod i en kæmpe grøn hospitalskjole, og så det at man ikke kan tisse når man har nyresten gjorde, at vi efter 20 minutter gav op.
Dolly fulgte mig hele vejen, hun var så bekymret og holdt mig hele tiden i hånden mens hun pressede mere vand i mig. Jeg skulle hente prøverne samme aften og blev sendt hjem.
Hen på eftermiddagen aftog medicinen, og jeg gik i panik igen. Smerterne var uudholdelige. Det føles som om en eller anden har en kniv i siden på dig, drejere rundt og rundt, og samtidig har lagt syre i din blære. Det kan næsten ikke beskrives. Jeg kravlede op af trapperne til Dolly igen, som blev askegrå i ansigtet og holdt sig for munden. Jeg må virkelig ha set ynkelig ud. Hun ringede igen til lægen, og denne gang ville de indlægge mig på hospitalet. Det kunne jeg slet slet ikke - Jeg skulle hente min mor i lufthavnen, så måtte de altså give mig noget mere smertestillende. Dolly kunne godt se at jeg mente det, og begyndte at ringe rundt til dem i hendes familie hun vidste havde haft de samme problemer. Hun fyldte en varmedunk og Hardev kom flyvende med 4 fire hele store kokosnødder, som han satte et sugerør i og så skulle jeg ellers bare suge løs. Jeg sugede og sugede mens de så bekymret på mig, de er så søde og ville bare ha at jeg blev rask. Endelig kom deres svigerinde, hun bøvlede også med nyresten og da Dolly havde ringet til hende for at forklare at en af udlændingene havde fået nyresten, var hun kommet hele vejen fra New Bombay, som ligger på den anden side af bugten.
Jeg fik en lille sort flaske uden etikettet, hun hældte 12 dråber op og miksede med 12 dråber vand. Jeg drak det, og fy for fanden. Det skulle jeg så drikke en gang i timen. Samtidig skulle jeg drikke 3 liter vand og virkelig hele tiden forsøge at gå på toilettet. Jeg tog flere smertestillende og var så oppe på 10 styks.
Det hjalp lidt.
Af en eller anden grund kunne jeg selv hente mine røntgen og scannerbilleder, og tog så tilbage til lægen. Hun gav mig en pille som kun var til absolut emergency, klappede mig på skulderen og sagde jeg havde været meget tålmodig. På røntgenbillederne kunne jeg se en hel galaxe af sten, der var så mange, og de var alle på vej ned igennem systemet. Min nyre var hævet næsten to cm, og selvom min lever endnu ikke havde taget skade, så var der revet lidt i den. Klamme billeder. Jeg tog hjem og fortalte Dolly de "gode" nyheder, hun var derimod forvirret, for de havde ringet fra klinikken og mente jeg havde taget en anden mands billeder med hjem. Det havde jeg dog ikke, da alle mine billeder viste mit navn og man kunne se min livmoder, så hmm..
Jeg skulle hente mor kl. 01.30 i lufthavnen, og Frederik skulle hente sine forældre en time før, så vi tog en rig shaw derud, og jeg havde det faktisk ok. - Indtil det første fartbump som chaufføren ikke så. Så gjorde det absolut nas, og jeg besluttede mig for at det var tid til emergency-pillen.
Frederiks forældre kom ikke, men mens vi ventede begyndte den lille kemikaliebombe at virke. Ligeså langsomt blev jeg vægtløs og pludselig kunne jeg ikke mærke mine ben, det var skøøøønt!
Endelig kom mor, og jeg havde det faktisk fint.
Frederiks forældre kom dog ikke.. De kom først dagen efter.
Da jeg vågnede lørdag var der gang i den igen, jeg havde igen smerter og smuttede forbi lægen, denne gang med mor under armen. Mere smertestillende, denne gang en hel pakke af flyvepillerne og noget mere medicin. Vi tog ud i byen, den gamle skulle jo lige se hvad den var af og hun var absolut IKKE imponeret. Tværtimod hadede hun byen allerede efter den første rig shaw tur, så vi ville tage til Goa allerede søndag, selvfølgelig hvis jeg havde det bedre. - Jeg fik det bedre. På et eller andet tidspunkt røg stenene altså ud, og smerterne aftog og hævelserne i nyren forsvandt. Så vi ville tage til Goa.
Frederiks forældre ankom og de havde sgu rugbrød og spegepølse med, åh himmel, åh fryd. Vi frådede i det grove brød og åd næsten hele pølsen, og så var jeg klar til at købe billetter til toget.
Desværre gjaldt det ikke billetkontoret, der lukkede lige inden vi kom. Så vi smuttede ned til stranden, spillede kort, drak kaffe og vin, og besluttede os så for at tage på et lækkert restaurant. Drak masser af rødvin, fik god mad og rakkede byen ned, for bare at komme hjem og indse at vi var fanget i Mumbai endnu en dag..

- Men i dag tager vi afsted. har snakket med lægen. Hun har en masse forebyggende medicin klar til mig når jeg kommer tilbage, så hvis jeg er heldig er det slut med nyresten for resten af livet..

2005-03-17T22:13:00.000+04:00

"Dullet op" som Ida ville sige det.. Vi er på vej henover den vandpyt som de lokale vedbliver er en sø, bag os ligger city lake palace og vi er på vej over til paladset.

2005-03-17T22:10:00.000+04:00

Solnedgang over Udaipur set fra et af byens mange roof top restuaranter, hvor der hver aften vises en film, nemlig Octopussy´s Garden.

2005-03-17T20:42:00.000+04:00

Lille udsnit af udsigten henover Udaipurs slatne skønhed, søen.

2005-03-17T20:39:00.000+04:00

Afslapning efter ankomst til Jagniwas guesthouse, læg lige mærke til vægmaleriet bag ved skønheden. De er overalt i byen.

2005-03-17T20:37:00.000+04:00

Totalt forelsket - altså, tjek lige den snabel?

2005-03-17T20:34:00.000+04:00

Nede ved søen på en typisk dag.. Elefanter og solskin.

2005-03-17T20:32:00.000+04:00

Meget meget koncentreret Sisse på vej ned af en elefant. Det skrækindfattede ansigt skyldes at, der er FANDME LANGT NED!

2005-03-17T20:30:00.000+04:00

På vej hjem i bussen.. Det var verdens værste tur, men udsigten var utrolig.

Udaipur tur/retur..

2005-03-17T18:28:00.000+04:00

Dag 1, rejse rejse og atter rejse:
Når man bestiller en togbillet i Indien, er det meget vigtigt man ved det meste om deres togplaner, tog og afgange etc. Faktisk er det vigtigt at man ved ALT, f.eks. at en ekspresstur ikke nødvendigvis er en ekspresstur selvom den hedder det, og at man faktisk sagtens kan kalde en tur på 500 km ekspress, selvom man stopper ved ALLE stationer og at turen varer 16 timer! Sådan en lille fodfejl snublede vi så, men turen var faktisk skøn på sin egen måde. Vi mødte mange mennesker i 2. klasses sovekupeén. Der kan, hvis man lige kniber ballerne sammen, sagtens være 20 mennesker i sådan en kupe som er beregnet til 6. Heldigvis skulle de fleste kun med et par stationer, og da aftenen begyndte at dumle, så var vi kun 5, og det var ganske hyggeligt. Selvom vi kun kan få ord på hindi, og mange indere det samme på engelsk, ramte vi nogle dejlige mennesker, som var ovenud høflige, spørgelystne og som delte deres lækre madpakke med os, købte spændende frugter og lånte toiletpapir som kompensation.
Der var en som kunne sproget, og han spurgte lystigt til Danmark. Eksempelvis kunne han ikke forstå at vi ikke kastede op når vi spiste svinekød? - Det gjorde man jo. Dertil måtte vi jo forklare at det jo ikke var råt svinekød vi spiste, og at det faktisk smagte meget godt alt efter hvordan man lavede det. Så spurgte han hvad vi spiste hernede, og vi forklarede at vi spiste det hele, dog ikke hjerne. Så kiggede han olmt på os, og spurgte lidt uforstående om vi tog pis på ham? - Næhh!? Efter et par øjeblikke fandt vi så ud af, at sige man spiser alt undtagen hjerne, er at tage pis på folk. Så vi grinede, og han fortalte det igen og igen til stor fornøjelse i vognen. En god tur på 16 timer, men da vi så landede i Ahmedabad kl. 05.30, der ligger i staten Gujarat og stadigvæk er små 300 km fra Udaipur, og køen til det lukkede billetkontor var på størrelse med entrekøen til roskilde festival, ja så var hyggen ligesom forstummet.
Heldigvis blev vi reddet af en af landets utallige ulovlige rig shaw chaufføre. For 20 Rupees only kørte han os igennem den skumle nat, overhalede kameler og morgensure indere igang med deres toilette, og vupti så havde vi billet og bus og var afsted imod Udaipur.
24½ time efter afgang fra Mumbai trådte vi ud af en bus i Udaipur, og 10 minutter senere var vi indlogeret på Jagniwas Guesthouse med usynlig lakeview!

Dag 2, og så du lige den elefant?
Efter at have spist sen morgenmad, drukket kohli kaffe og studeret Lonely Planet som gale, besluttede vi os for at se hvordan den by så ud og hvor fanden den fantastiske sø monstro var henne. Vi vadede ud og rundt i gaderne. Overalt var der små bikse hvor de solgte kamellæder dagbøger, fotoalbum, sarier, udskårne elefanter, råsilke, pashimaer og diverse mærkelige instrumenter, byen vrimlede med hvide. Alle fra de ubarberede-jeg-ved-alt-om-indien-og-er-her-ved-et-tilfælde-bagpackere og jeg-finder-mig-selv-og-ved-næsten-godt-hvor-indien-er-på-et-kort-amerikanere, til fotograferende japanere, og gamle britiske ægtepar. - Nå ja og så os, lidt blegfede danskere med vidt åbne øjne og måbende ansigter.
Det var smukt. Ved et af byens paladser valgte vi at besøge deres museum, som var lidt af øhmm.. farce! Der var udstillet udstoppede dyr, men de var allesammen udstoppet for en million år siden og var ved at gå op i syningerne. Desuden var der udstillet siamesiske kalve, og det hele virkede lidt som om at en eller anden havde bedt byen om at finde et eller andet de kunne vise. Så var der udskårne figurer af Vishnu, Shiva og diverse danserinder, og billeder af alle de forhenværende maharashaer. Ikke skide spændende, men hvor meget kan man forvente for 3 rps?
Klappede elefanter og gik i baglås over deres størrelse. De var alle smukt malet, og så bare skide godmodige og dejlige ud, som de stod der og tyggede på halmen.
Da vi ville gå hjem af tog labyrintbyen sig af os. Vi gik det vi troede var en fiks lille genvej, men sådan nogen findes åbenbart ikke i Udaipur. Efter en times vandring op og ned af byens en meter brede gyder, og en masse namasteji (hej hej.. med en masse betydninger), og given hænder til alle mulige, erkendte vi at vi var lost. Og ja, det var vi. Fandt en rig shaw chauffør der sov til middag, og mens vi ventede på at han vågnede, blev vi fortalt om monsunen der aldrig dukkede op og søen der derfor var væk, trist.
Dagens kvote af energi var opbrugt, så vi tog op på et byens utallige rof top restaurants og spiste i solnedgangen. Tog videre til et andet sted, hvor de viste James Bond filmen Octopussys Garden som jo er optaget i Udaipur. - Og så hjem på vores guest house, hvor vi lige drak en enkelt øl, spillede kort og fandt ud af, at vi skulle på luksushotel.

Dag 3, luksus, luksus
Checkede in på Hotel Udai Khoti, det eneste hotel med rof top svimmingpool. Åh hvor var det godt. Vi lavede ikke dagens gode gerning, lå bare ved poolen hele dagen. Det var super tiltrængt og ren luksus. For at kompensere for al den luksus tog vi så ud i byen for at spise på et sted der var super billigt, og fik den bedste hjemmelavede mad jeg længe har smagt. Der boede en violinist fra tyskland, han boede der i længere perioder af gangen, og stod næsten for maden. Ret hyggelig fætter, ligesom stedet også var. Stenede indisk mtv og læste bøger, indtil check out.

Dag 4, elefanttur og sved
Vi flyttede ind på Panorama guest house, som i husets navn netop havde panoramaudsigt. Et smukt lille hvidkalket hotel, med vægmalerier og en afslappet stil. Vi tog ind til byen og mens vi vadede hen over det der havde været søen "faldt vi over" en elefant. Vi kiggede lidt på den og to sekunder efter sad vi på den. Hævet over alt og alle red vi gennem byen, tryllebundet af det enorme dyr der gik under os, og til stor glæde fra befolkningen der alle vinkede og hilste på os. Mange af dem genkendte os senere som de elefant ridende piger. Elefanten hed Rachid, var 25 år gammel og undervejs mødte vi hans fætter Laxmi. De to kunne ikke li hinanden, noget med at Laxmi havde et rigtigt job som bestod i at slæbe ting og sager, mens Rachid kun slæbte hvide mennesker. Tsk tsk. Alle flyttede sig for os. Rig shawerne måtte køre ind til siden, og køerne trak sig skræmte væk, til stor fornøjelse for mig, da jeg blev stanget af en tidligere på dagen. -Og det kan godt være at det betyder held, men det gør fandme også ondt!
Efter end tur måtte vi sunde os, og da det var overstået købte vi lidt ind. Der er jo så mange ting i Rajasthan der er smukke, og det gælder især deres håndværk.
Spiste på panorama og faldt i søvn til hundeslagsmål og galende haner.

Dag 5, varmebølge igen igen..
Det var så varmt, så varmt. Vi blev siddende på Panorama på altanen, til den værste varme var overstået. Det var helt udlideligt når man vidste, at poolen var mindre end 100 meter væk, men den var ikke for os. Endelig fik vi taget os sammen til at besøge paladset midt i søen, som så ikke er sø længere, og derfor kan man bare vade derover, til stor frustration hos de fine tjenere.
Ind på paladset kom vi, men vi måtte kun sidde på deres yderste terrasse, ved mindre vi havde en reservation. Det var da også fint nok, så drak mugtails, lavet på de friskeste frugter og så på byen. Vi besluttede os for, at vi ikke kunne forlade byen uden at ha spist der, så vi bestilte bord til dagen efter.
Da det var ordnet kom vi i tanke om dresscode - Vi havde jo ikke ligefrem taget gallatøjet med, og min pæneste bluse var en hvid ting, som absolut ikke var hvid mere. Hmm.. What's a girl gotta do?
Og det siger jo sig selv. Vi smuttede over i byen, hvor der hang masser af smart indertøj og voila - Så havde jeg min helt egen personlige og skræddersyede jakke. I fed grøn råsilke, med dertilhørende orange pashimasjal og var kun 250 kr. fattigere. Guf!
Vi besluttede os for at flytte tilbage til luksushotellet, og det blev fejret med 007 i Udaipur film, god mad og gode bøger, inden vi belæsset med vores indkøb lagde os til at sove for sidste aften på panorama.

Dag 6, på palads med kronprins Frederik, næsten da..
POOL igen, skønt skønt skønt. Ida var lidt syg, men jeg bagte igennem på taget. Drak the, badede, læste og nød udsigten. Så smuttede jeg ned i byen og gik lidt alene rundt, hvilket er svært når der er en masse ledige rig shaws uden arbejde. Det er skægt. Her er der to om hver rig shaw, én i fin skjorte og pressefolder i bukserne, han præsenterer sig og fortæller om hvad kan tilbyde af ture i sin rig shaw, og så er der chaufføren. Han er iklædt kaki, kan ikke et ord engelsk og skal bare styre lortet. Så når man kører sidder de begge foran, den pæntklædte fortæller om byen og siger at man endelig skal tage hans rig shaw igen, mens chaufføren, ja han kører. - Nå men gik rundt og hyggede mig, drak the med en af håndværkerne. En super sød fyr, som jeg havde bestilt til at lave et specielt fotoalbum til mig, med dansk inskription osv. Vi sad længe og snakkede, han røg et par af mine cigaretter, grinede af deres måde at få kunder på og jeg fik et par kopper chai, og grinede af deres mange smykker. Fortalte ham, at når mænd gik med mange smykker derhjemme, var det enten fordi de var gangstere eller bøsser. Han grinede og fortalte at her var det fordi de var bankmænd, og det kunne sagtens være det samme, men ellers var det pga. opsparingen. Han spurgte om jeg ville prøve hans kones bryllupssari. Det kunne jeg ikke få mig selv til, men jeg prøvede en anden, og stod så indbundet i 9 meter guld og silke, til stor forundring for de forbipasserende. Jeg blev hængende en lille times tid, og ville så betale for de ting jeg havde købt. Normalt er det så, at de forsøger at gøre prisen højere, nu hvor man jo er blevet venner, men her var det helt omvendt. Han sagde at han ikke ville tage overpris, så han gav mig 200 rp's tilbage og gav mig en lille bog til minde om ham. Det var vildt, for han var i forvejen en af de billigste håndværkere jeg havde mødt. Men jeg takkede og vi aftalte at han bare skulle kigge forbi når han kom til Mumbai. Hmm, hvilket han nok ik gør.
Han fulgte mig til døren og prajede en rig shaw, og jeg fik et kæmpe knus. Jeg har virkelig spurgt omkring mig om jeg blev snydt, men alle jeg spurgte var forundrede, så nogle gange møder man bare indere der er ligeglade og bare gerne vil snakke.
Da jeg kom hjem iførte vi os vores nye rober, og tog så ned til søen. Vi skulle sejles over den lille vandpyt der var tilbage, og da vi ankom blev vi modtaget af vigtigt udseende mænd og henvist til haven, hvor der var underholdning. Vi købte en flaske vin og blev selvfølgelig spurgt hvor vi var fra. Da tjeneren vendte tilbage, fortalte han at kronprins Frederik og Mary havde været der i sommer, og at de havde boet der i et par dage. Det var jo lidt skægt.
Vi spiste og drak, og det var virkelig godt. Kaffen fik vi lov at indtage i en af de mange haver, og der sad vi så, i maharahjaens palads og sippede stempelkaffe, mens de små elektriske lys oplyste den lille sø og det var bare smukt.
Vi gik hjem. Vi blev ellers spurgt igen og igen om vi ikke ville sejles ellers køres, men vi havde proppet os alt for meget, så vi gik.

Dag 7, og så rejser vi igen.
Vi havde købt en busbillet til kl. 15.30, en tur hjem til Mumbai ville vare 16 timer, og vi slappede af i laveste gear, da varmen var fandens led.
En masse latterligt inderpostyr og så var vi i bussen, hvor vi havde sleepersæder. Vi havde et lille rum bagerst i bussen, som i første omgang virkede okay. Men for fanden da. Det kan godt være at chaufføren gjorde sit bedste, men de indiske landeveje er bare noget lort, lort med kæmpe huller og mærkelige kryds. Det der den første time var charmerende og blev mødt med grin, blev til sidst et levende helvede, hvor vi bandede og svovlede. Vi lå bogstaveligt talt 20 cm over sengen godt halvdelen af tiden. Godt rystede igennem og totalt færdige stod vi af i Mumbai, mens byen endnu vågnede, og fløj direkte hjem til en lejlighed uden vand.
Den kom dog sparsomt, så et bad kunne lige gennemføres og så ramte jeg dynerne.

Næste tur, efter den gamle har vist sit dejlige ansigt hernede, blir Asam og Darjeling!

2005-03-08T23:55:00.000+04:00

Kvinderne var nok forskellige, men de var alle på gaden for at demonstrere.

2005-03-08T23:54:00.000+04:00

Børnene hjalp til på kvindernes internationale kampdag.

2005-03-08T23:52:00.000+04:00

Masser af smil. Men man kan bare grue for om den lille pige i forgrunden, ender som hende i baggrunden.

Kvindernes internationale kampdag

2005-03-08T23:24:00.000+04:00

Der må ha været 40 grader. Sveden har poret ud af mig, som om min krop skulle skille sig af med flere liter vand. Der var støv, støv, støv og solen bagte ned over de flere hundrede kvinder der marcherede gennem byen i dag. I Indien er kvindernes internationale kampdag alvor. Dødsens alvorlig alvor.
Glem alt om den vestlige feminisme vi kender derhjemme fra. Her snakker vi ikke barsel, ligestilling på arbejdsmarkedet eller om hvor mange kvindelige ledere der er på i det private.
I dag blev der snakket retten til at leve.
Retten til at leve selvom ens mand har fundet en anden. Retten til at leve selvom man kun kan føde piger. Retten til at leve selvom man smiler til andre mænd. Retten til at leve selvom man ikke er så skide god i køkkenet.
Dagen i dag har sat et dybt indtryk på mig, jeg kan mærke den snigende fornemmelse af at være utrolig heldig. Jeg er her, og jeg kan skride hvis jeg vil og gør det når det passer mig, men de her kvinder kan ikke en skid. Mine illusioner om at kvinderne her i byen er på vej mod et vestligt samfund, visnede væk da jeg så de første kvinder i optoget. Afsyrede ansigter, manglende lemmer og udstukkede øjne. Kvinder der var blevet sat ild til, men som nu kunne vise hår igen, nogle steder. Der var en gennemtrængende følelse af sammenhold. Kvinderne gik stolte gennem byen, selvom mændende gloede og rystede på hovedet. de råbte og sang deres sange, delte deres foldere ud og samlede flere kvinder langs paraden. Selv muslimske kvinder åbnede deres burka og så verden i farver, og ikke bag et gråmeleret slør. Det var smukt at se, men jeg kan kun frygte hvad der venter derhjemme på dem i nat.
Jeg fandt ind i flokken og blev mødt med glædesstrålende øjne, en af kvinderne kom hen og holdt min hånd. Selvom jeg ikke anede hvad hun sagde, så kunne jeg se på hende at det var alvor.
Det er så uoverskueligt at tænke på, at det er kun den ene dag om året hvor de får eskorte af politiet, hvor de de andre 364 dage bliver pryglet, voldtaget eller forsøgt fængslet. Uoverskueligt at tænke på, at det kun var i dag at det var iorden at råbe op og gå i samlet flok gennem Mumbais gader og be om hjælp.
Det er først nu, hvor natten har lagt sig og stilheden er total i lejligheden, at jeg kan mærke hvor meningsløst det er. Jeg kunne sidde mig ned og tude over deres historier.
En af dem, en kun 26-årig pige med et barnligt ansigt, havde fået hugget armen af over albuen. Årsagen var, at hun havde rørt en anden mand. En anden havde fået hældt syre over sig, da hun ikke kuede sin mand længere. En anden kvinde kunne ikke elske mænd, hun var lesbisk. Da hun havde fortalt sin mor det i fortrolighed, var faderen kommet ind og havde dolket hende. Hun overlevede kun fordi moderen kastede sig i midten. Uvirkeligt, men stadig så tæt på. Det er ikke de kvinder vi ser gå på gaden, det er dem vi ikke ser, dem som er derhjemme.
Der var også mænd iblandt de demonstrerende. De servede vand og kaffe da vi skulle høre foredrag, og hjalp de ældste med at sidde. Men det var som om de ikke rigtigt var velkomne, det kan man jo ikke bebrejde.
Men for fanden da. Det er en dag om året, de skal arbejde for den sag hver dag, år ud og år ind. Jeg kom til at tænke på, da Cecilia og jeg skrev samfundsopgave. Vi skrev om rødstrømperne, men opdagede at kvindefrigørelsen gik helt tilbage til midten af 1800-tallet. Det er her disse kvinder er nu - i midten af 1800-tallet, mens resten af den demokratiske verden skriver 2005, skriver de 1850. Det går fremad i Mumbai, men der er stadig et kæmpe land, hvor det at slå en pige ihjel ved fødslen er normalt og det at smide sin kvinde på gaden, er en mands ret. (Dog ikke iflg. loven, men hvor er den?)

En svær dag - Og det var bare i dag. De har stadig 364 dage til næste gang, og hvor mange mon der så stadig står der..?

2005-03-07T20:49:00.000+04:00

Tilbage i Mumbai - som ligner sig selv på en prik..

Hvilken #%!? kø?

2005-03-07T20:23:00.000+04:00

Det er rart at være tilbage i heden. Sov som en engel i nat, ørepropperne godt proppet ind og fan'en på højeste volume. Var kun oppe én gang for at bande over larmen.
Startede stille ud med et koldt bad og et par kopper kaffe, og smuttede så ud i byen for at finde togbilletter til henholdsvis Goa og Rajastahn. Sendte Eva og Anna ind på stationen hvor man kan købe billetter til Goa, og gik så ned for at hente billetter til Rajastahn. Ville købe togbilletter istedet for bus, og måtte endnu engang bøvle med de fandens køer. Jeg aner stadig ikke hvilken kø man skal stille sig i. Forestil dig en hal, langs endevæggen er der 35 forskellige luger, ved hver luge står der ca. 40-50 mennesker i kø, skiltene ved lugerne er på hindi, og du ved at det er kun én af lugerne der kan være den du skal bruge. Hvad gør man så? Fandt en informationskø, de fortalte at jeg skulle stille mig i kø ved luge nr. 26, der skulle jeg få et stykke papir jeg skulle udfylde. Derefter skulle jeg op stille mig i kø ved luge nummer 12 og derfra videre til den sidste luge (med den længste kø) hvor jeg kunne få udstedt en billet. - Der var en time til lukketid, så jeg besluttede mig for at komme igen imorgen tidlig. Da jeg ville gå derfra kom en mand løbende hen for at spørge hvor jeg ville hen, og jeg fortalte at jeg skulle til Rajastahn. Han grinede lidt smørret og sagde at han havde billetter, jeg kunne godt se at det var en fusker, så ville ikke købe nogen, så vendte mig om og gik videre. Vist et smart træk, for ca. 10 sekunder efter stod der 10 politimænd omkring ham og det gik ikke stille af sig..
På vej ud af stationen blev jeg igen stoppet, denne gang af en smart mand i et dyrt jakkesæt. Jeg skulle til at bande og fortælle at jeg kraftedeme ikke ville ha billetter, indtil jeg opdagede at han stoppede mig fordi de var igang med at optage en film. Der lige foran mig stod der 100 mennesker klædt i alle mulige farver, de dansede til en musik der ikke spillede og smilede mens de lydløse rytmer pulserede igennem dem, ganske som på et diskotek. Foran dem stod et par skuespillere og snakkede, og så kyssede de. Det så skide skægt ud, men jeg havde fandme glemt mit kamera.. PIS! Hilste på en af skuespillerne bagefter, han spillede vist ham den onde, for han havde sort mascara rundt om øjnene og skægstubbe - så helt klart stereotype ond!
Mødtes med Eva og Anna igen, de havde med meget besvær købt billetter til Goa og skulle afsted i aften. Shit hvor jeg misunder dem, om 12 timer vågner de op til hvide sandstrande og store grønne palmer. Mmmm, om to uger er det mig..

Nå men, har lige sendt dem afsted og vil nu lave mig en kop the, tage et koldt bad og læse min bog færdig.

Tilbage i Indien

2005-03-06T21:49:00.000+04:00

Så er jeg tilbage, efter en smertefri 15 timers lang tur. Af uransagelige årsager var min hjemrejsebillet annuleret, men efter en times venten, snakken og tålmodige smil fik jeg en billet. Den russiske kvinde der sad på kontoret var ked af det, det var jeg ikke, for pladsen jeg fik var på 1. klasse og turen til moskva foregik vandret i en blå lædersofa, hvor jeg fik serveret "rigtig" mad i porcelæns service. Helt i orden, der!! Desværre holdt billetten kun til moskva, så jeg skulle tilbage på økonomipladsen igen - Havde tilgengæld 3 sæder for mig selv så fik faktisk sovet.
Da vi ankom til Mumbai opdagede jeg to danske piger, de havde ikke rigtig styr på hvor de skulle hen, så inviterede dem til Parkash Villa. - Et godt scoop, vi har hygget hele dagen og det er rart at se Mumbai på en anden måde.

Jeg fortsætter i morgen, skal på billetjagt og ud i filmstudierne.

2005-02-17T00:04:00.000+04:00

Børnehjemmet Amchar Ghar, kun for piger. Jeg kunne ikke bestemme mig for hvilket billede jeg ville sætte ind, så her er bare en kombination. Historie følger..

2005-02-14T21:29:00.000+04:00

Kontrast - kontrast.. Taget ud fra bagindgang til mid-day.

Der er tid og indertid!

2005-02-14T20:39:00.000+04:00

Mennesker der kender mig, ved at jeg aldrig rigtig har fattet det der med klokken. Jeg sover gerne en time (eller 3..) over mig, lader gerne pligter vente til aller sidste minut og løber fra sted til sted bare for at se ryggen på folk der ikke gider vente mere. Altså, det er vist noget med at jeg er født de der to uger forsent..
-Derfor skulle man så også tro, at jeg vil passe perfekt ind i Indien og tiden hernede. Men det der med tidspunkter, aftaler og hvor længe det tager, det passer slet ikke ind nogen steder, ikke engang hos mig.
Skulle mødes med featureredaktøren kl. 13. Jeg var der fem i, så jeg lige kunne tage det obligatoriske semi-trucker--bad på toilettet inden. Redaktøren var der 14.30!
Jeg skulle lige vente 10 minutter på en historie, det endte med 2 timer. Jeg aftalte at mødes med Abbas kl. 16.30 - Det blev så også lige halvanden time efter.
Det er faktisk let nok, men frustrerende for en som virkelig prøver at nå det, det der med at regne ud hvornår og hvordan. I det hele taget er tempoet i denne ellers hektiske by, et helt kapitel for sig selv.
Et godt eksempel herpå kan være togstationerne. Folk lister dovent op ad trapperne, slendrer ned mod peronnerne, for så at spurte ned til togene. Hvis de tilpassede det med et, om ikke rask, så et nogenlunde almindeligt gå-tempo, ville de slippe for at stinke som brændte popcorn i armhulerne.
Det samme gælder når jeg skal op til Hardev og Dolly. I dag løb jeg op for at høre om de kunne printe en mail for mig. En ting der derhjemme ville tage max et kvarter, med dertilhørende smøg og snak om vejret. Her tog det 2 timer. Løb op, spurgte, fik et godt svar, blev placeret foran computeren og jeg var faktisk overrasket over hvor hurtigt det hele gik i gang. Indtil computeren skulle tændes - En oldsag fra det forrige århundrede, som jeg er sikker på er fyldt med 2 små rotter der løber rundt i et hjul. Det tog en kop the's tid. Så skulle vi på nettet med et modem, det tog en forklarings tid om hvordan man laver theen. Så skulle vi åbne mailen, det tog så endnu en kop the og en delhi-kiks. Jeg kunne blive ved, men jeg holdt hovedet koldt deroppe, for de er så skide søde og vil bare alt det bedste. Det lykkedes da også at få åbnet mail, vise hvordan man åbnede en vedhæftet fil, gemte den og hvordan man så åbnede den igen, for slet ikke at tale om hvordan man tændte printeren og skiftede papir. Det endte med at jeg gav dem et lynkursus i mails. - Det lykkedes dog, og jeg sidder nu stopmæt af diverse smagsprøver fra Delhi, chai og sodavand.
Jeg orker ikke engang at fortælle om, da jeg så skulle faxe papirene til nordindien - Bare sige at det tog en time.

Jeg fik spat af Mid-day idag. Udover det med redaktøren, var det bare et hav af misforståelser og dumme bemærkninger. De satte mig til at rette en artikel, efter jeg havde plaget om at få noget at lave, blot for så at nikke og slette den. Artiklen var en gammel en, de ville bare lave en opgave for mig. Jeg måtte så prøve at forklare, at jeg kan det hele i teorien, men når jeg ikke får en skid at lave, så kommer jeg aldrig til at lære det. Jeg måtte ud på toilettet flere gange og bande over de fandens indere. Jeg ved godt at tålmodighed ikke er min stærke side, men jeg prøvede virkelig, og efter at have ventet hele dagen, lavet opgaver som jeg ligeså godt kunne ha lavet i en krydsogtværs, siddet og ventet, forgæves spurgt mig ind på hvad jeg kunne hjælpe med, drukket 10 kopper chai, røget 20 smøger og igen fået at vide jeg liiige skulle vente, slog det klik. Jeg ringede til Abbas, den eneste journalist derinde jeg har haft den fede dag med, og ved I hvad? Han havde kraftedeme researchet på nogle historier til mig, som han mente jeg kunne skrive og sende hjem. Han havde godt lugtet lunten, og sagde direkte, at jeg ikke fik noget ud af at lave features, så han syntes jeg skulle skrive lidt for mig selv. Snakker man lige om en ven i nøden eller hvad?
Blev udstyret med navne, begivenheder ud over det sædvanlige, telefonnumre og adresser, og så sagde han, at jeg skulle bare gå igang, så ville han dække min ryg og hjælpe med billeder.
For fanden da, han er en cool fyr. (Han sagde i øvrigt som det første - "Har du set forsiden i dag?")

Dagens flove griner:
På vej hen til stationen, syntes jeg at der var en mand der forfulgte mig. Han havde hele tiden sine øjne på mig, så sveden og ubehagelig ud, og blev ved med at løbe op på siden af mig. Da jeg bare fik nok efter en 800-meters løb, vendte jeg mig om og sagde "What the HELL is your problem?"
Han forstod det vist ikke, men han forstod mit tonefald. Han stak en halvtom pakke cigaretter op i hovedet på mig, pegede på min taske og igen op af vejen. Jeg havde tabt mine cigaretter og han havde løbet efter mig hele vejen, og uden at vide hvad han kunne sige, havde han bare håbet på at jeg skabte kontakten, så jeg kunne få mine cigaretter. Jeg fik fremstammet et dhanyabad og gik rødmende fra ham.

2005-02-13T16:48:00.000+04:00

Vi var på inderdisko i nat. De spillede KUN musik fra 70-80'erne, så der blev rocket igennem af de tre meget hvide mennesker. Natten endte på altanen derhjemme, hvor en gekko pissede på min fod. For fanden da..

2005-02-12T20:20:00.000+04:00

Jeg gav ingen penge til ungen, men tog et billede. Da den værste benovelse havde fortaget sig, begyndte hun dog på tiggereriet igen, denne gang tilsat en smule gråd. Det holdt dog op med det samme at køen flyttede sig, og en ny rig shaw linede op..

2005-02-12T20:18:00.000+04:00

Stine fik hennatatoveret sin hånd i dag, og i anledningen af den kommende Valentinsdag, blev den lige rundet af med et hjerte på fingerspidsen.. Yndigt - Her ses hun iøvrigt i et af hendes workingoutfits - komplet indersæt!

"Det kan godt være at vi lige er blevet kørt ned..

2005-02-12T16:43:00.000+04:00

.. Men du skal satme stadig betale hvad der står på taxameteret!!"
Stod af ved Bandrastation i dag, efter at have været nede på en afslappende kikketur i byen. Tog den første og bedste rig shaw, og hoppede fornøjet ind med tanken om, at om 15 Rupees ville jeg være hjemme. Trafikken var, som når trafikken er værst hernede, ubeskriveligt sindsyg, og bilerne, rig shaws og taxaerne kæmpede om den lille høvl asfalt der var.
Ud på vejen med det bedste højresving, henover vejbanerne og ind i mylderet. Se, her er det jeg plejer at læne mig tilbage og bare kigge søvnigt ud på mylderet, men denne gang nåede jeg ikke engang at blinke før rig shaw, chauffør, taxameter og Sisse lå på hovedet. En eller anden skiderik med turban gad ikke vente på at vi havde drejet, så han kørte lige luks ind i os - Og bum, så lå den lille fortabte rig shaw med de tre hjul i vejret og lignede en gul mariehøne der ikke kunne komme om på fødderne igen.
Straks myldrede folk til, og uden jeg lige fattede det, så var jeg hevet ud af rig shawen og børstet af, og henvist til en ny. - Ikke en enkelt skramme, dog knækkede snøren på min taske.. Hmm, så jeg var billigt sluppet, men sgu ikke så billigt at jeg slap for at betale.
- Der stod 10 Rps på taxameteret, så jeg hev lidt misfornøjet de 9 det nu koster!!

Det har ellers været en blandet landhandel af indtryk de sidste par dage.. Vi skulle registreres i går, og Hardev og Dolly inviterede på morgenmad inden, bare lige for at hygge om os. Det var lidt af en indsigt i mange ting, da nogle spørgsmål har hobet sig op de sidste par uger.
Eks. Hvorfor er mange indiske madammer så fede?
Svaret lå i morgenmaden! Der blev disket op med Parathas, en slags pandekager, og imellem dem var der paneer, den tofulignede osteting, kartofler og gulerødder. Lyder sundt ik? Ja, men så smækker de lige et kilo smør ovenpå, serverer med hjemmelavet ymer (klumpet) med sort salt, pickleschutney og en slags mangosauce. Efter et par af dem skulle vi ha dessert (!!), som bestod af gulerødder kogt ind med mælk, ristet i smør med mandler, sukker og så serveret koldt.. Ikke den største kulinariske oplevelse, men spændende. Et glas sodavand og et glas chai (uden sukker, de har fanget os..), og så skulle der slåes mave i fire sekunder.
Dolly's mor var på besøg fra Delhi - Det var hende der lavede mad, og dermed også hendes hår der lå i maden. Hun var en kæmpe - med et traktordæk frit svævende rundt om hende, som en hulahopring der var stivnet i farten.
Så afsted i en rig shaw for at registrere os, sikke en tur, vi skulle jo skynde os, så vi tog sgu da bare motorvejen i den lille dåse tin, med ca. 80 km i timen..
Men så fik vi svar på endnu en undren, hvordan virker indisk bureaukrati? Efter den formelle præsentation overfor vores rigtige udlejer, Hardevs bror, skulle advokaten så udfylde vores papirer. Vi var ikke alle med, så de sidste navne der manglede, blev bare streget med hvidt slettelak. Så skulle vi vente en times tid, og endelig ind for at registreres.
Der var vel 30 mennesker i et rum hvor der max var plads til 5 ifølge de danske brandregler, men nu er det jo Indien. Vi fik at vide at vi skulle stille os hen og vente, så vi satte os i de fine plastikstole der var deres kontorstole. Det er meget skægt, igen det der med at der er en inder til alt. Her var der sat skilte op med betegnelserne "Scanner-mand", "Typing-mand" og midt i det hele sad der en mand bag et skrivebord og gloede. Han lignede manden de havde hyret til at gøre alt besværligt, for han sad bare med ufravigelige ro og gloede.
Så skulle vi scannes ind i computeren, så et lille webcam blev peget i vores retning og vi skulle trykke vores tommelfinger ned på et glas, så vores fingeraftryk også blev scannet med. - Det tog 30 sekunder og så var det ud - Og vente..
Jeg ved ikke hvad vi skulle vente på, men det endte med at vi gik op til Hardev og sagde at nu gik vi, og det var da bare iorden..

Men dagen i dag stod ellers bare i lørdagens tegn. Ida og jeg daffede ind til byen ved en 13-tiden. og besøgte Stine på hendes arbejde. De havde en stander ved sådan et markede, så vi shoppede lidt konvolutter, jeg købte noget kamellæder og bagefter smuttede vi ned og spiste på et restaurant, hvor menuen bestod af pizza'er med ost og spaghetti med fløde og bacon. Jeg har haft en flødemur i maven lige siden, men ingen problemer!

Lige nu høres Tv2 gennem hele lejligheden. Vi har en aftale med de indiske unge trendy venner og skal mødes med dem omkring kl. 23 på Toto's. Så ser vi hvad natten byder på..

En dagens griner:
Jeg købte en kop kolbekaffe på et pænt britisk kaffehus, og fik, kolbekaffe. -Kaffen var i en af dens slags kolber man bruger i et laboratorie, og hang og dinglede i sådan et sæt man får med den "lille kemiker", mens en lille gasbrænder som man husker fra fysiktimerne i skolen holdt den varm. Jeg ved ikke om det var en joke, eller om det virkelig var hvad de mente med ægte autentisk kolbekaffe?

2005-02-10T22:37:00.000+04:00

Man vænner sig til det med lort op af anklerne, og jeg var altså i bad i morges..

2005-02-10T22:31:00.000+04:00

En lille bøn i toget. Når man nu passerer Mumbais mest ildelugtende og dødsensforurende flod, så er det meget passende lige at folde hænderne og be en lille bøn.

2005-02-10T22:28:00.000+04:00

Hvad siger parkeringsvagten, hvis koen har ligget der for længe? Jeg ved ikke om Frederik fik et svar..

2005-02-10T22:26:00.000+04:00

"Any sex problem - Free advice" - Det ser ikke ud til at den sidste kunde var så skide tilfreds?

Tør den røv, mester!!

2005-02-10T21:50:00.000+04:00

Jeg troede egentlig at jeg havde set de væmmeligste ting her i byen, men som byen jo er fyldt med overraskelser, så var der en til mig igen idag.
Jeg ved ikke om jeg vil kalde den dagens griner, men jeg grinede, dels af væmmelse, dels af frustration over denne bys utrolige ligegyldighed overfor den menneskelige hygiejne, dels fordi det var så absurd.
På vej i rig shawen til stationen sad Frederik og jeg og diskuterede dagens smog, indtil en skikkelse midt på vejen fanger vores øjne. I betragtning af at smoggen virkelig hang som en tyk dyne over vejen, var der intet at tage fejl af. Det var en mand der sad og sked. Midt på vejbanen i den værste myldretid sad der en mand og sked. - Men for at det ikke skulle være løgn, så havde han fandme vand med og sad med røven helt op i hovedet på de forbikørende, og skyllede røven GRUNDIGT - Han skulle jo nødig blive beskidt.. What?
-Der var selvfølgelig ikke en inder der løftede så meget som et øjenbryn!

Det absurde og helt i hundene unormale, er bare endnu en del af hverdagen her. Senere i toget, sad jeg i kvindekupeen og nød den svalende vind. Som altid kom der en sælger, der ville ha at vi lige skulle se hans ting. Det fungerer så sådan, at kvinderne lige råber op om hvad de vil se, og får så smidt det i hovedet. Mens de kigger vader manden så rundt i vognen, smider flere ting ud til kvinderne og en gang imellem, faktisk ofte, køber de så det de har set på.
- På denne tur var det så smykker, og faktisk nogle ganske pæne af slagsen.
Ringe, øreringe, armbånd og diverse halskæder fløj gennem luften, og ramte dens forhåbentlige nye ejerkvinder med uhyggelig præcision. Det var først da jeg næsten havde fået en halskæde i nakken, at jeg vendte mig om og kiggede på manden. -Surprice, han havde ingen arme. Alligevel samlede han med største selvfølgelighed og nemhed, de fineste små smykker op, kastede nye ud, vendte og drejede rupees og kastede penge retur.
Han arbejdede med disse ting, som havde han 4 par hænder og øjne i nakken, men han havde ikke engang en arm. Utroligt. Så er der et eller andet der rykker, han kunne lige så godt sidde ved Churchgate station og tigge, som alle de andre armløse, benløse, hovedløse etc, og tjene gode penge på det (For de er ikke nærrige de indere). Men fandme nej, han havde arbejde og overskud til lige at ae en forskrækket lille pige på kinden, med hvad der lignede en skulder..

Arbejde blev der ikke så meget af. Jeg kunne ikke nå at skrive noget til søndagsredaktionen, så de spurgte om jeg ikke kunne gå ud og få ideer, for så at møde mandag kl. 13.
Hmm, jo..
Mødtes med Stine, som tog mig med på eventyr i en indisk bazar. Super morsomt sted. Bazar Vest go home - Her var alt, til fornuftige priser og nok af det.
Trætte og kvæstede tog vi toget hjem igen et par timer senere, det var en god og næsten ikke spor proppet vogn, og selvom byen stank som Roskildes festivalens mudder ved pisrenden, så preller det alligevel af en, når solen er på vej ned. Det er mærkeligt, for byen er så grim, men når solen hænger lavt og menneskerne er trætte, så er den en lille bitte smule magisk. MEN KUN LIDT!

Frederik har ikke snakket om andet end bacon siden han landede, og jeg havde fundet en pakke af det salte flæsk ved en slagter. Så aftensmaden stod på scrambled eggs og bacon - og uhmm..
(Ikke tulip, men det knaste nogen steder, lignede næsten i farven og lød ihvertfald som bacon da det stegte!)

Jeg er træt nu, har været oppe siden kl. 9 - og det er vildt for mig..

Med tænderne på plads endnu!

2005-02-09T15:28:00.000+04:00

Min fantastiske maveinfektion har krævet endnu et offer. Udover det obligatoriske maveindhold, som kun syntes at ville ud om natten, har den nu krævet en flis af min ene fortand. Hamrede tænderne ned i kummen i går nat, og sidder nu hele tiden og leger med det der før var en fin emalje. Det er nu mærkeligt. Om dagen har jeg det faktisk fint, det er kun når solen går ned, at min mave beslutter sig for at gå amok. Har holdt indtagelsen af føde på det absolutte minimum, med et resultat af svimmelhed og hovedpine, men ligemeget hjælper det. Når solen går ned, forvandler alle mine indvolde sig til glubske hunde og raserer hinanden, hvorefter jeg så må tage tegneserierne med på toilettet og håbe på det bedste.
Det er faktisk ikke fordi jeg har det dårligt, men jeg har bare ingen kræfter. Alene det at skulle gå i bad kræver en timelang forberedelse.
Ergo kommer jeg heller ikke på arbejde, og jeg kan heller ikke tage snakken med redaktøren, og min tur til Rajasthan bliver udsat dag efter dag..

Har ellers meldt mig til et yogahold. Det starter her i næste uge, i Udaipur, og det koster ingenting. Man bor på skolen i 10 dage, og hjælper så til på det lokale hospital i fritiden, eller lægger donationer.
Læreren har 20 års erfaring, og underviser også i citar. Jeg spurgte om han kunne lære mig noget på 10 dage, og det mente han godt han kunne. (Han sælger citare, og diverse instrumenter ved siden af, så selvfølgelig kan han lære mig noget.. Hmm)

Jeg har planlagt at ramme byen, omtrent på samme tid som hinduismen byder foråret velkommen. Festen hedder Holi, og skulle være et syn for guder. (!)
Det er her at der bliver kastet med farvet pulver, så menneskerne, dyrene (endda de hellige køer..) og husene bliver fedtet ind i de flotteste farver, guld, lilla, rød osv. Udover det, er det her at kvinderne må slå deres mænd, som tak for alt det de har gjort forkert igennem året. Det kan blive ret blofigt, og det gibber alligevel lidt i en, når man tænker på hvad der så sker når festen er ovre. Den tid, den sorg..
Holi'en er over hele Maharastha, staten som Mumbai ligger i, men i Rajasthan, nabostaten, er forskellen på vinter og forår lige det mere markant, så festen er dermed også lige en tand ekstra vild. Desuden er hovedfesten i Udaipur, og har været det i nogle århundrede, så folk valfarter til fra hele nordindien.
Det eneste minus der er, ved hele dette hellige virvar af folk, farver og fæ er, at det kan være farligt for enlige hvide rejsende (Gud, det lyder som en kontaktannonce..).
Der har været eksempler på at kvinder blev overfaldet, da mændende er berusede af hash og sodavand. Jeg har den aftale med mig selv, og for at berolige familien, at jeg ikke går alene ud om natten, men finder andre hvide turister at følges med.
-Hvilket ikke skulle være et problem, da yogaskolen åbenbart vrimler med dem.

Håber jeg kommer afsted i næste uge, håber at tingene falder på plads. Både dem i min mave, men også denne semidepression over at være fanget i en by man ikke orker.

Tak for alle jeres mails, det er skønt at høre fra jer. Jeg besvarer så snart jeg kan, hvilken egentlig er hele tiden, men jeg er bare lige ikke så hooked på computeren..

Et lille grin midt i det hele..

2005-02-07T23:49:00.000+04:00

Var nede og se på busbilletter til Rajasthan, og kom i snak med en af "busmændene". Så på nogle billeder og kunstværker fra Rajasthan og de fleste forestillede en konge med sin dronning, og så tre kvinder omkring sig. Jeg spurgte lidt til det, og fik at vide at før i tiden var det almindeligt at en mand havde tre koner. Manden skyndte sig dog lige at tilføje at sådan var det ikke i dag. I dag har de kun en kone, men hun vejede til gengæld det samme som tre..

Tager til nok til Rajasthan i næste uge. Det er der hvor elefanterne er hellige, tusind og en nat skrevet og hvor byerne er lyserøde. Vil på det indiske eventyr, nu hvor det første gik i vasken.

En elefant står forresten for held, en hest for styrke og sjovt nok står en kamel for kærlighed - Tyg lige på den..

2005-02-06T19:49:00.000+04:00

Så er søndagen slut, og jeg skal fandme møde kl. 11! -Nød lige "stilheden" på altanen en times tid, i selskab med mad, Frederik og et par blade..

2005-02-06T19:47:00.000+04:00

Aftensmad på altanen. I aften var det Palek Paneer, spinat med kanel, chili og noget tofu lignende ost på ris - Smagte fantastisk. Frederik fik favoritten - Tandoori chicken!

2005-02-06T14:43:00.000+04:00

Næsten inder, og så alligevel så langt fra.. Men jeg orker ikke engang at arbejde på sagen!

2005-02-06T14:42:00.000+04:00

Ser man til højre fra altanen, er der sørme en palme.. Men kigger man til venstre og kniber øjnene sammen, så er der hav. -Eller med den rette timing, et fly der er ved at lande.

2005-02-06T14:40:00.000+04:00

Mit værelse set fra altanen. Jeg har en 3-mands seng, 2 skabe, en gæste seng og 2 sofaborde. Elsker at ha altan..

Meget stille og almindelig søndag..

2005-02-06T14:18:00.000+04:00

Tja, der er ikke sket noget banebrydende, super spændende. Sov de obligatoriske 5 timer og stod faktisk op før vækkeuret ringede. Det var egentlig af ren og skær iver efter at komme ud og se på mennesker, men heden er for sindsyg lige nu, så bliver inde indtil her er omkring 25 grader. Istedet fik jeg tørret støv af. Det er vildt så støvet her er i denne by, og ligemeget hvor meget du tørrer af, så er du garanteret et nyt lag efter en dag. Hvis man f.eks. har en hvid t-shirt på, så er der brune striber overalt på den efter den første rig shaw tur. Når du så får den vasket, selvfølgelig af din søde rengøringsdame, så hænger hun den tørre udenfor - Og voila, så er den kronisk brun. Så der bliver sparet på hvidvasken.
Har taget lidt billeder af lejligheden, og mig, så I alle kan se hvor brun jeg er. Det er nu ikke ret vildt, da jeg går i lange bukser og langærmede det meste af tiden, bare for at undgå stirren. Meeen hvis I nu sætter jeres hvide arme op til skærmen, og så sammenligner..!

Jeg har tænkt meget de sidste par dage, og har besluttet mig for at vinke farvel til årgang 0903 på DJH. Jeg vil ikke skylle et halvt års praktik ud i vasken, da jeg kan lære meget mere derhjemme. Så det her hedder nu - et halvt års oplevelse, eller det vil sige, små tre måneder. Jeg kommer hjem i april, og så må jeg se hvad jeg gør. Så hvis der er nogen derude, der har en ledig jobstilling på et eller andet sted hvor de har brug for en rødhåret journalist, med sprudlende energi og en masse grønne sko, så sig lige til?! - Jeg er ledig fra april..

Dagens griner:
Skulle lige ned i vores, øhh, kiosk, for at hente cigaretter. Gaden er ca. 5 meter bred, men bliver benyttet flittigt af rig shaws. Der opstod dog et problem da en range rover og en bus skulle passere hinanden, der var ikke plads nok. Istedet for at den mindste, i det her tilfælde Range Roveren, bakkede ud af vejen, gik chaufføren istedet ud af bilen og stillede sig op og SKÆLDTE ud på buschaufføren. Det tog ca. 10 minutter før nogen kunne komme forbi, og det var kun fordi bussen bakkede..

Den hurtige..

2005-02-06T02:40:00.000+04:00

.. Ville nok studse over at gamle billeder ryger op øverst på siden. Men jeg kan godt li' at rode dem igennem og sætte dem sammen igen. Så kig ned over siden, der er kommet lidt nyt til.

2005-02-06T02:39:00.000+04:00

Et hurtigt snapshot af området omkring Santa Cruz.. Rig shaws, taxaer, handlende indere og ja, en elefant.

2005-02-06T02:11:00.000+04:00

Markedet ved Santa Cruz station. Her kan man få fyldt depoterne op, eller få tømt lommerne. De har alt, inklusive de mest smagende frugter.

2005-02-06T02:08:00.000+04:00

Lille dame i den store togvogn. Det er skænt at køre i "Woman only" vogne, der blir gloet, men også hilst på og hyggesnakket.

2005-02-06T02:03:00.000+04:00

Abbas kigger ned fra universitet i Mumbai. Han forklarede meget sigende, hvorfor at alle boghandlere smider deres shops op på de samme steder. Det er for at man bedre kan finde dem. Aha!

2005-02-06T01:57:00.000+04:00

Hvis man er sulten for sjov, var det så ikke noget med lidt "Brain Masala"?

2005-02-06T01:51:00.000+04:00

Meget meget i byen - En STOR fadøl, er en lille 0,25 liters øl. Men hey, de virker fint.

2005-02-06T01:43:00.000+04:00

De unge smarte indere, der ikke er blege for lige at smide 125 dask for en lille øl!

2005-02-04T19:28:00.000+04:00

Spørg lige om lov inden du braser ind!! I

2005-02-04T19:19:00.000+04:00

Min cigarretmand, der næsten kan udtale mit navn nu.. Jeg har heddet Cecil, Cecar, Scissor, Kishi og meget andet, men nu er vi kommet til Sissa.

Aajnu Pellu paanu Ioyu ke?

2005-02-04T19:05:00.000+04:00

- Slynger jeg så lige ud, efter at have studeret engelsk-hindi ordbogen i hundrede år.. Nej, havde en sjov dag med Abbas, som nu kan (på blændende dansk) sige, "har du set forsiden i dag", og jeg på knap så blændende hindi kan sige det samme. Men så heller ikke et ord mere..

Abbas havde ellers været ret skeptisk over at skulle have mig med. Han arbejder bedst alene, ellers om han selv siger; De andre syntes jeg er mærkelig. Men jeg synes han var fin. Han tog mig med på Mumbai Universitet, som virkelig er et utroligt smukt sted. Vi snakkede med dekaner, kanslere, professorer og dem der nu havde noget nyt på hjerte. Abbas var så venlig at holde interviewene på engelsk, så jeg kunne være med. Fik navne og numre på dem alle, og har en god fornemmelse for at education, det er der jeg skal slå mine journalistiske folder mens jeg er hernede.
Fik endda skrabet en historie ind til mig selv. En af universitets professore med specaile i journalistik, havde fundet fem unger ude i slummen, som han mente havde potentiale til at blive det samme. Han har nu skrabet 50.000 Rps sammen til dem, computere og fundet et sted de kan bo, og nu går de i skole og er sikret pladser på universitetet. Jeg skal derud næste lørdag.

Efter endt dag, og en masse hyggesnak med Abbas, shoppede jeg lidt rundt i Colaba. Det at gå der som hvid kan være en lortet oplevelse, men som en enkelt person kan man godt mingle ind. Jeg kunne ihvertfald i ro og mag kigge på bøger, bladre i gamle blade og tage billeder uden det store hurlumhej. Det var rart at gå rundt, lidt som en "rigtig mumbaiyan" og se solen gå ned over byen.
Smuttede tilbage til Santa Cruz, hvor jeg købte frugter, ærter og lidt småting. Fangede en gammel dame med hænderne nede i min lomme, hun nåede ikke at få fingrene i noget, og jeg fik anerkendende blikke fra de forbipasserende.

Vi havde lavet en aftale med den tyske fyr Jan, og da jeg kom hjem var Frederik på vej ud af døren for at mødes med ham. Han er så heldig, opgaven fra Indian Ekspress lød på; Find en udlænding der har været i Mumbai i længere tid, interview ham og find ud af hvad han mener om byen. Han har indtil næste søndag! Så det interview fik han ordnet og vi andre joinede efter en times tid. Tre flasker hvidvin, mad, desserter og en 40 cm lang regning senere, smuttede Frederik, Jan og jeg i byen. Vi fandt ud af, at der var et sted der hed Toto's garage, og det SKULLE vi da se. Det var et fedt sted, de spillede 90'er rock som REM, Metallica, Nirvana etc.. -Og man skulle bare skråle med. Da de dog spillede The Doors fandt vi ud af, at nu skulle vi på whiskeybar. Fandt sammen med nogle skægge indere, og afsted på en anden bar. Inderne havde åbenbart penge nok, for der var sindsygt dyrt - Næsten danske priser (!!!!).
Men vi dansede, drak og snakkede - og de sjove indere lovede at tage os med på en anden bar når vi havde lyst, der var nemlig et sted i Colaba der åbent helt til kl. 4 - Wooow..
Natten endte på mit værelse, hvor gin og tonics ledsagede en lille potjoint, og jeg fik stillet min ærtetrang mens jeg rå åd et kilo ærter..

Dagen i dag har stået i afslapningens tegn. Jeg kunne simpelthen ikke få mit hovede til at virke før ved en 15-tiden, og det eneste det kunne tænke var; McDonalds.. Så Frederik og jeg satte os til rette på altanen og fik svedt den værste øldunst ud. Da de andre var kommet hjem satte vi næsen op efter en biograftur, men igen måtte vi se os slået ud af 18 mio. indere, der åbenbart ville se lige præcis den samme film. -Så god mad, og en shoppetur tog den værste skuffelse.

Har brugt det meste af tiden på at tænke over mit ophold, og har snakket med de andre om situationen. Jeg har helt klart ikke lyst til at fortsætte på Mid Day, men bliver her til april. Så må jeg jo finde på noget andet, men journalist her i byen, det fortsætter bare ikke. De har forståelse for det inde på redaktionen, så jeg fortsætter nok med at hjælpe lidt til og skrive det jeg kan. Resten af tiden kan jeg bruge på at fordybe mig i artikler til derhjemme, så jeg kan skrive for et publikum jeg rent faktisk kan forstå, og rette mine artikler til. Lad os håbe at de danske medier mener det samme?!

Herfra - Shubhratri - og nat nat..

2005-02-03T22:25:00.000+04:00

Togtur med reporteren Swati. Vi lige lave en omgang billeder imorgen - Sådan bare for at få lidt nyt ind på siden.

Crime investigator - Sisse - På bike gennem Mumbai!

2005-02-03T21:38:00.000+04:00

Trodsede det umulige og stod op i dag, selvom et eller andet uforklarligt igen i nat holdt mig vågen til en 4.30 tiden - Jeg har været her i en måned, jeg må da for fanden komme af med det jet lag på et eller andet tidspunkt. Hmm, eller også er det fordi jeg først kan få fat i manden jeg savner efter midnat, og når jeg så endelig snakker med ham, så skal jeg vende og dreje situationen tusind gange. Men idag, i dag er jeg træt.

Mødtes med kriminalreporteren, den super hotte, meget meget investigating Bjupen i dag, og blev hevet med på politistationen. Det vil sige en af dem, da Mumbai vel har omkring tusind af slagsen. Vi fik pressemeddelelserne i et presselokale, og de var selvfølgelig skrevet på hindi - Men nu kender jeg ordene "MORD", "VOLDTÆGT", "OVERFALD" og "RØVERI" - Ingen af hændelserne havde ifølge Bjupen interesse, de var ikke interessante nok..
Så vi fór rundt til en masse - hinditalende - politimænd, som ikke kunne fortælle noget af interesse.
Det var skide uhyggeligt nede ved retten, hvor vi smuttede ned efter stationen. Da vi kom ind i den meget britiske ret, lød der bare gråd over det hele. Politivogne var kommet for at hente dem der skulle i fængsel, og blandt dem var der en yngre kvinde, som stadig lå i retssag. Hun skulle i fængsel i tre måneder, da hun ikke havde råd til at betale advokatsalær, og så dømte retten hende bare skyldig. - Igen, ikke en historie for Mid Day, det sker jo hver dag..
(Og hvorfor fanden er det lige det kan ske? Det er fordi at medierne ikke tager det op!!)
Tilbage på redaktionen 5 timer senere, fik Bjupen en lille skideballe af den yderst veltalende Lajwanti, da han ikke havde en historie med hjem.
Jeg tænkte at jeg kunne snige mig væk, men fik en hånd på skulderen og et "du-er-ikke-færdig-blik" lige i hovedet - Jeg kunne lave denne lille historie om Zoologisk have, og ja det kunne jeg da godt! Det viste sig efter en mindre omgang research, at kilden jeg skulle snakke med boede lige en lille kilometer væk. Jeg tænkte, at jeg kunne tage en taxa, men nej nej nej..
Blev udstyret med hjelm og en scooter, og blev så ellers sendt afsted i den sindsyge trafik med et "Det klarer du nok". Og fandme ja - Det gjorde jeg sgu, både derhen og tilbage, og med hornet i bund hele vejen. (Det havde sat sig fast.. host host..)
Historien var en omgang lort - Men dagen var skæg.

Det er nu ret skægt at køre i tog hernede - I morgen tager jeg lige kameraet med og leger nørd. De fleste tog ligner bare lort, det er dem jeg kører med til daglig. Men en gang imellem tager de åbenbart reservetogene i brug, og de er så flotte - Eller noget i den dur. Under alle omstændigheder, så ligner de lego-tog, som er overmalet med farver og dekoreret med blomster. Totalt skønt.
Så en hvid pige i toget og for første gang forstod jeg hvorfor de indere glor - Jeg gloede ihvertfald som en sindsyg, og hun tilbage. Der gik lige et øjeblik før vi begge var klar over hvor åndsvage vi må ha set ud i hovedet, og et par fælles grin og nik blev udvekslet, inden hun fløj videre ud af Mumbai.

Jeg er blevet vild med deres kaffe hernede. Utroligt nok, for jeg bandede og svovlede over den de første uger. Vi har en automat på kontoret, som laver den bedste kaffe. Den er så sød som æggesnaps (hvis der er nogen der kan huske det?) og den smager næsten ikke af kaffe, derimod smager den en lille smule af ingefær.
Under alle omstændigheder, så er den ret delikat - Og drikker man to kopper, er man lige så sindsyg som børn på for meget slik. Jeg nyder dog en enkelt kop "rigtig kaffe" engang imellem, men jeg kan slet ikke holde fingrene fra det søde stads.

Imorgen skal jeg ned i ministeriet - Hvis det blir ligesom idag, blir jeg bare endnu engang en lille pige der ikke fatter et ord, men jeg håber jeg kan lære lidt. Jeg skal følges med Abbash, han hjælper mig meget. Jeg blev bare så træt af ham i dag, da han ville hjælpe mig med min artikel og endte med at citere hele lortet. - Og for fanden - Et T er ikke et D hernede, det er for fanden i helvede et T - De kan IKKE snakke engelsk, og det endte da også med jeg sagde, type it your self!
-Men han er fin nok og han er typen der ikke forlader sit hjem før kl. 14.30, så vi skal mødes imorgen kl. 15.15 på Churchgate.

-Så har familien Danmark en date imorgen aften med en tysk advokat. Han ville vise os hvor det er fedt at gå i byen, så Frederik, Ida og jeg (Og nok også Poul og Stine) skal på bar. Tror det blir rart at få en pind i øret og glemme lidt at man ikke fatter et ord, for det går jo så godt når man er fuld. Glæder mig ihvertfald til at komme lidt ud.

Savner jer derhjemme, skriv lidt !

Hov, Dagens Griner:
Sad og røvkedede mig under pressemødet, så sad bare og skrev "bla.. bla.. bla.." i min notesblok, indtil Bjupen lige kiggede mig over skulderen og sagde "Du ved godt at bla bla bla er et af de få internationale ord alle forstår?"
- Se, det ved jeg så faktisk godt nu..

2005-02-02T20:12:00.000+04:00

Min mor vil gerne have flere billeder, så her er et af hele familien og Kristian. Igen, de er nu små de indere. De blev lidt mærkelige på redaktionen, da jeg fortalte at jeg var enormt lille i Danmark - De syntes vi er kæmper alle sammen. Meget rart til en forandring!

2005-02-02T17:23:00.000+04:00

Her har jeg ligget foroverbøjet i dag, lækkert ik?

Monster off dag..

2005-02-02T17:01:00.000+04:00

Tror at min nye dille med ikke at sove slog igennem i dag for alvor. Efter at have ligget vågen mere eller mindre hele natten, skulle jeg op og igang. Jeg kunne simpelthen ikke, så meldte mig syg. Virkelig irriterende, en dag på arbejde og så kan jeg ikke mere. Efter et par timer herhjemme fandt jeg dog ud af hvorfor.. Lå og grublede lidt i sengen, da min mave pludselig grublede højere, min mund fyldtes med vand og da så mine ben så begyndte at løbe mod badeværelset, anede jeg godt hvad ville ske.
Så jeg brugte en times tid på at tømme min mave. At se ærter, ris, og den bedre halvdel af ens aftensmad på et kakelakfyldt toilet, er absolut ikke spændende, så jeg valgte at sove bagefter.
Og endelig kunne jeg sove!
Nu sidder jeg bare og lytter efter nye advarselssignaler, og ved ikke om jeg møder imorgen, nu ser vi..

2005-02-01T22:53:00.000+04:00

Det er lidt fedt at vide, at imorgen når denne pige tager sit nye eksemplar af Mid Day ud af tasken og begynder at læse, så vil hun et eller andet sted nok støde på min byline.

Første dag på Mid-Day

2005-02-01T20:57:00.000+04:00

Overskriften på dagens "Afternoon"-avis var "MUMBAI SHIVERS". Der var målt temperaturer helt ned til 18 grader!!! Uha uha.. Kan afsløre, til jer der er vildt nysgerrige efter at vide det, at temperaturen i Santa Cruz i dag var 26 grader koldt!

En 9-timer lang første dag på arbejdet er overstået, og jeg er nu officielt startet i praktik som reporter på Mid-Day. Jeg havde, på trods af at jeg igen ikke kunne sove i nat, en rigtig god energi og en god fornemmelse, så kl. 13. dukkede jeg frisk op på det sindsygt flotte nye kontor. (Mid day flyttede adresse i går, de bor nu i et kæmpe palæ, hvor der er fitnessrum, billiardrum og skægt nok en kantine der KUN servere toasts..)
Jeg blev præsenteret for tusind mennesker med mærkelige navne, og så skulle jeg ellers igang. Min redaktør, hvis navn jeg overhovedet ikke har fået fat i endnu, men det lyder lidt som juvel, spurgte hvad jeg ville starte med. Jeg fortalte at jeg gerne ville lave noget nemt i begyndelsen, og så satte hun mig på nyheder. Så jeg skipper lige features og nemme søndagsartikler, hmm.
Når men, efter lidt votering fandt vi ud af, at jeg skulle tage en dag ved hver af "emnerne", så jeg startede på medical-stories. En sød, meget meget lille pige, som lignede en på 13, men vist var 27 tog mig med på hendes historie. Den handlede om denne kvinde som havde været lammet i 14 år og nu kunne gå, da en læge havde givet hende den rigtige medicin - Fair nok.
Nå men vi skulle ud til en forstadsprovins til Mumbai for at hente historien hjem, men hvad der normalt derhjemme er en forstad, er her en forstad der ligger omkring 60-70 km væk fra byen - Så vi sku afsted i et langsomt tog der stoppede på ALLE stationer, på en 2. klasses billet, for journalisterne betaler selv alle deres udgifter, og så er der ikke noget der hedder 1. klasse!
Selve interviewet foregik på hindi, da jeg endnu ikke mestrer sproget, måtte jeg være fotografen på historien - Så min første dag som reporter, blev så den første dag som fotograf også!!
Det er lidt skægt at interviewet starter med at man snakker med en, oftest med den person som historien handler om. Efter ca. 10 minutter er rummet så fyldt med 8 andre mennesker, som alle ved præcis hvad historien handler om, og skal lige gi deres version af den. Typisk.
Swati, som hende den lille reporter hed, var dog så venlig at fortælle mig alt om historien på vej hjem, og gav mig også lov til at skrive den, selvfølgelig under hendes opsyn. Det der med citater skulle jeg bare digte op undervejs.. Tsk tsk. Efter en omgang feedback, der hed "Mindre sygdomsfakta, mere datofakta og masser af følelser", skrev jeg den om, "redigerede billeder" og afleverede. Min første byline i avisen - er imorgen!

Da jeg forlod Mid day havde jeg en endnu bedre fornemmelse, end da jeg ankom. Sjovt nok egentlig, for da jeg tog afsted i toget sammen med journalisten, sad jeg og skumlede om at droppe praktikken allerede. Selvom det er spændende, har jeg alligevel en ide om, at jeg vil få den følelse mange gange. Deres måde at arbejde på, lever slet ikke op til de standarter jeg kender hjemmefra. Jeg har dog aftalt med mig selv, at når d. 1. april kommer og jeg skal tilbage til Danmark for at finde en ny plads, for så at vende tilbage, så har jeg gjort op med mig selv om jeg vil tage herned igen, eller om jeg vil satse på at tage 1½ år på en "rigtig" avis derhjemme.
-den tid, den sorg. Lige nu er det bare skægt.

Jeg har været ene dansker hele dagen, og det har været meget meget lettere end at være en ud af to, eller tre. Jeg får selvfølgelig opmærksomhed, men ikke mere end at inderne kan kigge væk igen når den første benovelse fortager sig. Ipod'en har spillet musik, jeg har sikkert sunget med på sangene og virkelig virket dum, men jeg får kun smil og grin tilbage. Det har været lækkert.

Imorgen skal jeg gud hjælpe mig møde klokken 12, og er faktisk en smule nervøs. Jeg skal følges med en fyr der hedder Yogesh, tror jeg, og det bliver garanteret anderledes end at følges med en pige. Swati og jeg diskuterede menstrationssmerter, kvinderettigheder, kærester og idiotiske politimænd, har en ide om at jeg kommer ind på andre emner imorgen. Ja ja, det finder jeg nok ud af.
Klokken er kvart over tolv, jeg spiser ærter, drikker te (VIL SOVE) og ryger cigaretter. Om lidt vil jeg nok, ligesom i går, skænke mig en gin og tonic, og læse en omgang Calvin & Hobbes.
Sov godt derude!

2005-01-31T23:00:00.000+04:00

Kristian i vores ydmuge køkken, som udover en køkkenvask med tre vandhaner, har et lille gaskomfur, et freonsvin af et køleskab og ja, duer på hylderne.. Men det virker alt sammen!

Om lidt går det løs

2005-01-31T16:08:00.000+04:00

Snakkede med min kommende redaktør i dag, samtalen varede ca. 20 sekunder - Jeg skulle bare dukke op kl. 13 og så kunne vi se på det. Så det gør jeg da bare.
Jeg kunne absolut ikke sove i nat. Både det at ligge alene, kombineret med mærkelige lyde fra en plastikpose der lå på gulvet og en trang til hele tiden at tjekke om jeg havde fået mail hjemmefra, holdt mig lysvågen til solen stod op. Så gav min krop op og jeg væltede om på sengen, dog kun lige indtil at templet på den anden side af gaden vågnede, vores hushjælp og skraldemand kom og det tredje bryllup i denne uge løb af stablen et par timer senere. Så jeg har ikke sovet. Min krop føles gennemtæsket, men jeg tør ikke lægge mig ned, så falder jeg stensikkert i søvn og så kan jeg godt glemme alt om at sove i nat.
Jeg har ikke haft nogen trang til at forlade lejligheden i dag, tror at jeg får rig mulighed for det de kommende dage, så har nuldret rundt med musik, lidt rengøring (meget lidt) og taget et godt langt bad. Et godt langt bad vil sige, jeg har fyldt TO spande med vand og hældt dem begge over mig. Okay, jeg har faktisk ikke lavet det vilde i dag, og det passer mig fint. I går tog også lidt pusten fra mig, da jeg konstant følte at jeg skulle lave et eller andet, for ikke at skulle sidde og savne Kristian, og dem derhjemme. Det var ikke meget jeg lavede, men alene det at hæve penge for at betale husleje og derefter sidde med en milliard i småsedler og tælle op, gør noget ved en. Vi fandt en biograf der viste Finding Neverland, men der var udsolgt, så tog istedet ned og åd os fra sans og samling. Vi mødte en tysk advokat, som virkelig ville snakke og vi aftalte at han kunne vise os lidt rundt ved lejlighed. Frederik mente, at han skulle gi' Ida og jeg en lektie i at spise is, det ville han gøre ved at bestille et bjerg af is, chokoladekage, karamelstykker, chokolademousse og diverse ekstra frynsegoder oven i, men da alt kom til alt, ja så var det umuligt at spise desserten op - Selv efter at vi piger havde forsøgt.. Meget rart at vide, at man kan trøstespise hjemve og dårlig mave væk! Skal lige tilføje, at her er det der med lort, er noget man snakker meget om her i lejligheden. Vi er alle interesserede i hvordan det går, hvordan det ser ud og om man har haft besøg på toilettet mens man sad der. Det hænder jo at en kakkelak dropper forbi, og desværre også at den overlever besøget, for GOD DAMN IT, de er hårdhudede. De fleste er ret små, dem træder jeg efterhånden bare på, men ind i mellem dukker der en 3-4 cm stor fætter frem, og dem løber jeg så skrigende væk fra.
Det der irriterer mig ved dem, udover at de er klamme, ildelugtende og ubehageligt grimme er, at de sgu også lister ind på vores værelser. Det er der jeg gerne ville kunne slå hænderne i bordet og råbe stop, men det virker bare ikke.

Nå, men den sidste fridag inden jeg starter i praktik. Jeg synes jeg har brugt den ret godt indtil videre, og har fulgt op på det der med at sende emails, hente lidt nyt musik hjem og røget en passende dosis cigaretter (Læs: Alt for mange..).
Om lidt bestiller jeg lidt aftensmad og så vil jeg håbe på at I derhjemme forbarmer sig over mig, og sender en mail om hvordan det ser ud. Til alle jer der starter i praktik imorgen, pøj pøj, og til alle jer andre, hmm.. Rigtig god 1. februar!

(Arh fuck, savner jer alle)

2005-01-30T15:27:00.000+04:00

Skal egentlig være et slags forsidebillede.. - Men hey, SÅ skrap er jeg endnu ikke. Det er Kristian der har taget det, men nu er det mit.

2005-01-30T15:14:00.000+04:00

Min fødselsdag blev fejret i Goa. Her er vi i Palolem, klokken er solpogangstid og vi er endnu super hvide. Det var den bedste fødselsdag jeg nogensinde har haft. Ren afslapning, solnedgang i en båd på vandet, hummere og kold hvidvin til aftensmad og hygge på stranden. Perfekt.

2005-01-30T15:02:00.000+04:00

Dolly - Min overbo, som er gift med Hardev min udlejer - Nå ja, og så mig.. Taget af Kristian på taget af vores hus.

Alene i Mumbai

2005-01-30T14:24:00.000+04:00

Så er det nu!! Jeg er "alene" i Mumbai, godt nok sammen med en flok super søde mennesker, men alene i den forstand at Kristian er taget hjem og jeg skal begynde på arbejde om lidt. Om lidt skal jeg være reporter på bollywoodbladet nr. 1 i Indien, og lære at finde rundt for alvor i denne sindsyge by.
Jeg er ikke nervøs for om jeg kan klare det, rammerne er frie og de forventer ikke det vilde af mig. Men jeg vil sgu gerne gøre det ordentligt. De sidste par dage har jeg skrevet ideer op til artikler, og stillet spørgsmålstegn ved mange ting. Sådan lidt typisk klummeideer, men jeg kan jo vitteligt ikke gøre andet. Jeg skal også starte med at skrive features om stjernerne, så det blir nice'n'easy start. Så videre på nyheder og så blir det blodigt..
Nå men, tror jeg vil forsøge at lege med siden.. Har også lige smækket et billede ind, så kan I alle se hvor rødt hår jeg har, og hvor lille en inder er!!