"Det kan godt være at vi lige er blevet kørt ned..
.. Men du skal satme stadig betale hvad der står på taxameteret!!"
Stod af ved Bandrastation i dag, efter at have været nede på en afslappende kikketur i byen. Tog den første og bedste rig shaw, og hoppede fornøjet ind med tanken om, at om 15 Rupees ville jeg være hjemme. Trafikken var, som når trafikken er værst hernede, ubeskriveligt sindsyg, og bilerne, rig shaws og taxaerne kæmpede om den lille høvl asfalt der var.
Ud på vejen med det bedste højresving, henover vejbanerne og ind i mylderet. Se, her er det jeg plejer at læne mig tilbage og bare kigge søvnigt ud på mylderet, men denne gang nåede jeg ikke engang at blinke før rig shaw, chauffør, taxameter og Sisse lå på hovedet. En eller anden skiderik med turban gad ikke vente på at vi havde drejet, så han kørte lige luks ind i os - Og bum, så lå den lille fortabte rig shaw med de tre hjul i vejret og lignede en gul mariehøne der ikke kunne komme om på fødderne igen.
Straks myldrede folk til, og uden jeg lige fattede det, så var jeg hevet ud af rig shawen og børstet af, og henvist til en ny. - Ikke en enkelt skramme, dog knækkede snøren på min taske.. Hmm, så jeg var billigt sluppet, men sgu ikke så billigt at jeg slap for at betale.
- Der stod 10 Rps på taxameteret, så jeg hev lidt misfornøjet de 9 det nu koster!!
Det har ellers været en blandet landhandel af indtryk de sidste par dage.. Vi skulle registreres i går, og Hardev og Dolly inviterede på morgenmad inden, bare lige for at hygge om os. Det var lidt af en indsigt i mange ting, da nogle spørgsmål har hobet sig op de sidste par uger.
Eks. Hvorfor er mange indiske madammer så fede?
Svaret lå i morgenmaden! Der blev disket op med Parathas, en slags pandekager, og imellem dem var der paneer, den tofulignede osteting, kartofler og gulerødder. Lyder sundt ik? Ja, men så smækker de lige et kilo smør ovenpå, serverer med hjemmelavet ymer (klumpet) med sort salt, pickleschutney og en slags mangosauce. Efter et par af dem skulle vi ha dessert (!!), som bestod af gulerødder kogt ind med mælk, ristet i smør med mandler, sukker og så serveret koldt.. Ikke den største kulinariske oplevelse, men spændende. Et glas sodavand og et glas chai (uden sukker, de har fanget os..), og så skulle der slåes mave i fire sekunder.
Dolly's mor var på besøg fra Delhi - Det var hende der lavede mad, og dermed også hendes hår der lå i maden. Hun var en kæmpe - med et traktordæk frit svævende rundt om hende, som en hulahopring der var stivnet i farten.
Så afsted i en rig shaw for at registrere os, sikke en tur, vi skulle jo skynde os, så vi tog sgu da bare motorvejen i den lille dåse tin, med ca. 80 km i timen..
Men så fik vi svar på endnu en undren, hvordan virker indisk bureaukrati? Efter den formelle præsentation overfor vores rigtige udlejer, Hardevs bror, skulle advokaten så udfylde vores papirer. Vi var ikke alle med, så de sidste navne der manglede, blev bare streget med hvidt slettelak. Så skulle vi vente en times tid, og endelig ind for at registreres.
Der var vel 30 mennesker i et rum hvor der max var plads til 5 ifølge de danske brandregler, men nu er det jo Indien. Vi fik at vide at vi skulle stille os hen og vente, så vi satte os i de fine plastikstole der var deres kontorstole. Det er meget skægt, igen det der med at der er en inder til alt. Her var der sat skilte op med betegnelserne "Scanner-mand", "Typing-mand" og midt i det hele sad der en mand bag et skrivebord og gloede. Han lignede manden de havde hyret til at gøre alt besværligt, for han sad bare med ufravigelige ro og gloede.
Så skulle vi scannes ind i computeren, så et lille webcam blev peget i vores retning og vi skulle trykke vores tommelfinger ned på et glas, så vores fingeraftryk også blev scannet med. - Det tog 30 sekunder og så var det ud - Og vente..
Jeg ved ikke hvad vi skulle vente på, men det endte med at vi gik op til Hardev og sagde at nu gik vi, og det var da bare iorden..
Men dagen i dag stod ellers bare i lørdagens tegn. Ida og jeg daffede ind til byen ved en 13-tiden. og besøgte Stine på hendes arbejde. De havde en stander ved sådan et markede, så vi shoppede lidt konvolutter, jeg købte noget kamellæder og bagefter smuttede vi ned og spiste på et restaurant, hvor menuen bestod af pizza'er med ost og spaghetti med fløde og bacon. Jeg har haft en flødemur i maven lige siden, men ingen problemer!
Lige nu høres Tv2 gennem hele lejligheden. Vi har en aftale med de indiske unge trendy venner og skal mødes med dem omkring kl. 23 på Toto's. Så ser vi hvad natten byder på..
En dagens griner:
Jeg købte en kop kolbekaffe på et pænt britisk kaffehus, og fik, kolbekaffe. -Kaffen var i en af dens slags kolber man bruger i et laboratorie, og hang og dinglede i sådan et sæt man får med den "lille kemiker", mens en lille gasbrænder som man husker fra fysiktimerne i skolen holdt den varm. Jeg ved ikke om det var en joke, eller om det virkelig var hvad de mente med ægte autentisk kolbekaffe?
Stod af ved Bandrastation i dag, efter at have været nede på en afslappende kikketur i byen. Tog den første og bedste rig shaw, og hoppede fornøjet ind med tanken om, at om 15 Rupees ville jeg være hjemme. Trafikken var, som når trafikken er værst hernede, ubeskriveligt sindsyg, og bilerne, rig shaws og taxaerne kæmpede om den lille høvl asfalt der var.
Ud på vejen med det bedste højresving, henover vejbanerne og ind i mylderet. Se, her er det jeg plejer at læne mig tilbage og bare kigge søvnigt ud på mylderet, men denne gang nåede jeg ikke engang at blinke før rig shaw, chauffør, taxameter og Sisse lå på hovedet. En eller anden skiderik med turban gad ikke vente på at vi havde drejet, så han kørte lige luks ind i os - Og bum, så lå den lille fortabte rig shaw med de tre hjul i vejret og lignede en gul mariehøne der ikke kunne komme om på fødderne igen.
Straks myldrede folk til, og uden jeg lige fattede det, så var jeg hevet ud af rig shawen og børstet af, og henvist til en ny. - Ikke en enkelt skramme, dog knækkede snøren på min taske.. Hmm, så jeg var billigt sluppet, men sgu ikke så billigt at jeg slap for at betale.
- Der stod 10 Rps på taxameteret, så jeg hev lidt misfornøjet de 9 det nu koster!!
Det har ellers været en blandet landhandel af indtryk de sidste par dage.. Vi skulle registreres i går, og Hardev og Dolly inviterede på morgenmad inden, bare lige for at hygge om os. Det var lidt af en indsigt i mange ting, da nogle spørgsmål har hobet sig op de sidste par uger.
Eks. Hvorfor er mange indiske madammer så fede?
Svaret lå i morgenmaden! Der blev disket op med Parathas, en slags pandekager, og imellem dem var der paneer, den tofulignede osteting, kartofler og gulerødder. Lyder sundt ik? Ja, men så smækker de lige et kilo smør ovenpå, serverer med hjemmelavet ymer (klumpet) med sort salt, pickleschutney og en slags mangosauce. Efter et par af dem skulle vi ha dessert (!!), som bestod af gulerødder kogt ind med mælk, ristet i smør med mandler, sukker og så serveret koldt.. Ikke den største kulinariske oplevelse, men spændende. Et glas sodavand og et glas chai (uden sukker, de har fanget os..), og så skulle der slåes mave i fire sekunder.
Dolly's mor var på besøg fra Delhi - Det var hende der lavede mad, og dermed også hendes hår der lå i maden. Hun var en kæmpe - med et traktordæk frit svævende rundt om hende, som en hulahopring der var stivnet i farten.
Så afsted i en rig shaw for at registrere os, sikke en tur, vi skulle jo skynde os, så vi tog sgu da bare motorvejen i den lille dåse tin, med ca. 80 km i timen..
Men så fik vi svar på endnu en undren, hvordan virker indisk bureaukrati? Efter den formelle præsentation overfor vores rigtige udlejer, Hardevs bror, skulle advokaten så udfylde vores papirer. Vi var ikke alle med, så de sidste navne der manglede, blev bare streget med hvidt slettelak. Så skulle vi vente en times tid, og endelig ind for at registreres.
Der var vel 30 mennesker i et rum hvor der max var plads til 5 ifølge de danske brandregler, men nu er det jo Indien. Vi fik at vide at vi skulle stille os hen og vente, så vi satte os i de fine plastikstole der var deres kontorstole. Det er meget skægt, igen det der med at der er en inder til alt. Her var der sat skilte op med betegnelserne "Scanner-mand", "Typing-mand" og midt i det hele sad der en mand bag et skrivebord og gloede. Han lignede manden de havde hyret til at gøre alt besværligt, for han sad bare med ufravigelige ro og gloede.
Så skulle vi scannes ind i computeren, så et lille webcam blev peget i vores retning og vi skulle trykke vores tommelfinger ned på et glas, så vores fingeraftryk også blev scannet med. - Det tog 30 sekunder og så var det ud - Og vente..
Jeg ved ikke hvad vi skulle vente på, men det endte med at vi gik op til Hardev og sagde at nu gik vi, og det var da bare iorden..
Men dagen i dag stod ellers bare i lørdagens tegn. Ida og jeg daffede ind til byen ved en 13-tiden. og besøgte Stine på hendes arbejde. De havde en stander ved sådan et markede, så vi shoppede lidt konvolutter, jeg købte noget kamellæder og bagefter smuttede vi ned og spiste på et restaurant, hvor menuen bestod af pizza'er med ost og spaghetti med fløde og bacon. Jeg har haft en flødemur i maven lige siden, men ingen problemer!
Lige nu høres Tv2 gennem hele lejligheden. Vi har en aftale med de indiske unge trendy venner og skal mødes med dem omkring kl. 23 på Toto's. Så ser vi hvad natten byder på..
En dagens griner:
Jeg købte en kop kolbekaffe på et pænt britisk kaffehus, og fik, kolbekaffe. -Kaffen var i en af dens slags kolber man bruger i et laboratorie, og hang og dinglede i sådan et sæt man får med den "lille kemiker", mens en lille gasbrænder som man husker fra fysiktimerne i skolen holdt den varm. Jeg ved ikke om det var en joke, eller om det virkelig var hvad de mente med ægte autentisk kolbekaffe?

0 Comments:
Send en kommentar
<< Home